TEATER. ”Snefald”
Kun få minutter inde i denne forestilling får man Wauw-oplevelsen: Og det skyldes scenografien. Den er ganske enkelt mageløst lavet af Signe Krogh og Camilla Bjørnvad.
Der er mange, der mener, at film kan meget mere end teater, fordi virkemidlerne er anderledes og kan manipulere virkeligheden væsentligt mere. Til dem vil jeg sige: Se denne forestilling.
Det er fortryllende og flot. Konstant skifter vi mellem gammel boligmasse i en stor by og Snefald. Snefald er julemandens rige. Og hvor den store by er præget af slidte boliger i mange etager, så er Snefald helt anderledes. Her er der sommer og vinter på én gang. Det er stedet for mystik og mirakler.
I denne fornemme scenografi møder vi pigen Selma. Hun tror ikke på julemanden. Det gør til gengæld hendes hund Casper.
Forældreløse Selma bor hos Ruth
Selma bor hos Ruth. Hendes forældre er døde, så hun skal lige bo hos Ruth i en ganske kort periode, indtil kommunen finder en plejefamilie. Den korte periode har foreløbig ...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.