Penge møder kærlighed

Musical - ”Pretty Woman”

Pretty woman. Det er bare at sige ordene, og du hører straks Roy Orbisons ørefængende kendingsmelodi, og ser luderen Julie Roberts i lårhøje sorte lakstøvler og knaldrød habitjakke promenerende ned ad Hollywood Boulevard.

- Pretty woman walkin’ down the street, Pretty woman the kind I like to meet ...

Og så ankommer forretningsmanden Richard Ge,re i sin Lotus Esprit-sportsvogn og er faret vild og beder om hjælp. Og snart er de to faret vild i hinandens arme.

Det er sin sag at forvandle filmen ”Pretty Woman” fra 1990 til musical. Denne 463,4 millioner dollar sælgende ikoniske romantiske film.

Men selskabet Lion Musicals har vovet det, og glassalen i Københavns Tivoli er her på premiereaften om ikke udsolgt så godt fyldt. Musicalen bygger selvfølgelig på filmen, men er nyskrevet af filmens oprindelige skabere, instruktør Garry Marshall og manuskriptforfatter J. F. Lawton.

Rockens Bryan Adams har skrevet nye sange, og hold nu fast  - hele herligheden er blevet oversat, bliver sunget og spillet på dansk.

Og det slipper instruktør, danseensemblet og de bærende syngende hovedroller rigtig godt fra.

Åbningsscenen med happy man Troels Lyby i syngende front for det dansende ensemble, smarte sexchicks og muskuløse drenge, bringer os straks til red light-district på Hollywood Boulevard, hvor den prostituerede Vivian (Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen) er i restance med huslejen og i fare for at blive smidt ud sammen med sin veninde Kit (Sara Gadborg)

Forretningsmanden Edward (Tomas Ambt Kofod) ankommer derfor som sendt fra himlen. Han er faktisk ikke ude på at købe sex, men vil gerne mod betaling, 10 dollars, have vist vej tilbage til sit luksushotel Beverly Hills. Og så er vi i gang med Askepot-historien om luderen med et hjerte af guld, og forretnings-gulddrengen med et regnearkshjerte.

Penge møder ærlig pige – godt nok på bunden, men ligefrem, kontant og med klare principper. Hun kysser aldrig kunderne på munden, for det gælder jo om ikke at blive personligt involveret, når du lever af at sælge sex.

Lyden var lidt mystisk i begyndelsen her på premiereaftenen. Især var det svært helt tydeligt at høre, hvad Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen sang, men det blev heldigvis rettet op undervejs.

Hun gør det i øvrigt glimrende, livlig og levende spiller hun op mod Tomas Ambt Kofods træmand af en tjekket forretningsmand.

Replikmæssigt har hun også mere at gøre med og får sin karakter overbevisende levendegjort og leveret, mens Kofod er lidt replikmæssigt i underskud, som den tilbageholdne køber af hendes selskab som køn anstandsdame i seks dage.

Fattig bund møder sindssyg rig forretningstop er et gennemgående tema undervejs, mens vi oplever hvordan pengemanden tør op, mens hans købepige bliver forvandlet til hans livs drømmeprinsesse. Ikke bare fordi hun ligner en million, når hun bliver hældt ned i en rød operakjole eller en hvid spadseredragt med en hat på størrelse med et møllehjul.

Men også fordi hun tør ham op og bringer ham i kontakt med menneskelige følelser. Det er jo den slags historie vi elsker - også selv om det indimellem er så banalt, at det hviner i tænderne.

Det er en overdådig opsætning, der virkelig sparker historien ud over scenekanten.

Ikke mindst imponerer det dygtige, gennemprofessionelle danseensemble igen og igen med deres smidige, levende på en gang muskuløst ubesværede og elegante flow.

Vivians veninde Kit i skikkelse af Sara Gadborg synger soulpræget godt og har fået tildelt en håndfuld gode oneliners og indtager scenen med Tina Turner-lignende power.

Også Troels Lyby skal have ros for sin indsats. Løfter og bærer igennem med sine humoristiske kommentarer og så evner han at spille med og fange publikums sympati. 

Specielt i sin rolle som diskret hotelreceptionist, der hjælper Vivian med både at skaffe cocktailkjole og ikke mindst i det forrygende danseoptrin ”På en nat som i nat”. Lyby er et fund og en gave til forestillingen og en usigelig fornøjelse i sine skiftende roller. Det er klasse!

20 - heraf 14 nye fra Adams nodepen- bliver det til, og de strander nogle gange i banalitet.

Du kan synge ”love” og ”babe” på engelsk uden at nogen løfter et øjenbryn, men når det tager form af et ”du er den smukkeste” kan det godt få tæerne til at krumme sig krampagtigt i skoene.

Især Koefod i rollen som den tilbageholdne forretningsmand får ind mellem svært ved at give sin syngerolle overbevisende dybde. Ligesom han er udsultet på repliksiden.

Filmmediet er mere intimt og kan gå tæt på, når det gælder mimik og gestus, mens der skal og også bliver malet med den mere brede pensel, når det gælder teaterskuespil.

Som eksempelvis i ”La Travita”-scenen, hvor Vivian er inviteret i operaen, og hvor ensembledanser Isabel Schwartsbach i duet sammen med Thor Vestergaard skabte dramatisk intensitet sat op mod Bryan Adams poprock. En overraskende stjernestund.

Det er flot produceret, fornemt danset og koreograferet, overdådige kostumer, iderig scenografi, og du føler dig glimrende underholdt og sine steder også bevæget og rørt. Denne skribent kan ikke prale af at være den store musicalfan, men den her gad, jeg godt gense og høre – også når den rammer Aalborg.

Foto: Morten Rygaard

PS: Deres udsendte havde lejlighed til en lille snak efter forestillingen på scenen i Glassalen, med musicalens hovedroller - Tomas Ambt Kofod (Edward) og Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen (Vivian)

- Jeg har kun set filmen "Pretty Woman" én enkelt gang, Vi har prøvet at finde rollerne selv, hvordan de skal spilles og har ikke været ude på at kopiere hverken Julia Roberts eller Richard Gere. Og så har vi haft det hylesjovt under prøveforløbet. Nina er et kæmpetalent, siger Tomas

- Vi har netop bestræbt os på ikke at skabe personer, som ligner filmens 1:1. Men arbejdet på at finde ud af, hvem er de i den her musical. Hvordan kan vi to gøre dem levende. Og gennem arbejdet med replikker og sangene at skabe en ny forestilling, siger Nina Maria.