Skuespiller, instruktør og teaterleder Mogens Pedersen er død. Han blev 90 år.
I perioden 1985 til 1994 var han teaterdirektør for Aalborg Teater, og han var en utrolig populær chef ikke blot blandt sit personale, men også hos publikum, som han serverede et ganske moderne repertoire for.
Mogens Pedersens helt store evne var at smitte med sit engagement. Netop derfor knuselskede hans skuespillere ham - næsten uforbeholden. Så for egen regning vil jeg gerne tilføje: Han er nok den mest populære chef, teatret nogensinde har haft.
Hans sidste forestilling på Aalborg Teater var musicalen "1864". Det er en musical, der er ukendt i dag, for den var - ærligt talt - ubeskriveligt ringe. Den var nyskrevet til Aalborg Teater. Fint og flot skulle det være, når nu det var hans afskedsforestilling.
Alle vidste, det var noget bras. Men i kraft af at det var hans sidste stykke på teatret, blev fiaskoen fremført med et hidtil uset engagement. Skuespillerne ville for alt i verden give ham alt, hvad de havde i sig, nu da det var hans sidste forestilling.
Pedersen kom til Aalborg Teater allerede i 1962 som forholdsvis nyuddannet skuespiller. Han blev der i seks år, og karrieren skiftede derfra til rollen som instruktør.
I 1967 var han med til at skabe Jomfru Ane Teatret i lokaler, der siden blev til diskotek. Men teatret blev i Gaden i mange år, indtil det blev til Teater Nordkraft.
I instruktørrollen havde han engagement ved Gladsaxe Teater og Folketeatret, indtil han i perioden 1980-85 var fast instruktør på Det kongelige Teater.
I 1985 vender Mogens Pedersen tilbage til Aalborg Teater for at sætte sig i direktørstolen. Som direktør var han også hyperaktiv som instruktør. Men han havde også øjet rettet mod et mere moderne repertoire. Han fik blandt andet øje på Stephen Sondheim, og med dennes musical "Into the Woods" fik han bjerget en af sine største kunstneriske successer på teatret.
I sin tid som chef fik han også trukket mange, unge talenter til sit teater. Talenter som fik et boost til karrieren ved at have spillet for og med ham på Aalborg Teater. Vi kan nævne navne som Jens Jørn Spottag, Marianne Mortensen, Gitte Siem og mange flere.
Efter perioden på Aalborg Teater fulgte mange år som freelance instruktør. Det på trods af, at han faktisk var tæt på pensionsalderen, da han fratrådte. Han var hyperaktiv som pensionist, når det gælder om at instruere. Men instruktionen var også for alvor hans kald, og det var der, han viste sig som den sande mester. Igen: Engagementet var så smittende, at han fik sine skuespillere til at tindre.
Det skal også nævnes, at Mogens Pedersen var uofficiel Danmarksmester i at klappe. Når han sad på tilskuerrækkerne var han både den første og den sidste til at klappe. Var det morsomt grinte han så højt, at alle kunne høre det. Men igen: Det er nok det der med engagementet
Lad os slutte med et citat fra Mogens Pedersen:
- Teatret er flygtig. Når lyset bliver tændt, lever det kun videre i hjertet.
Nu er lyset slukket, men hans minde lever videre i hjertet hos rigtigt mange teaterfolk.
Han efterlader blandt andet sin hustru, Bodil Sangill, og datteren Susanne Sangill, der er leder af Himmerlands Teater. Samt sønnen Ole Sangill, 2 børnebørn og 3 oldebørn.