Kulturpolitisk legestue

Lille scenes stolerækker på Aalborg Teater var pænt fyldte, da der onsdag aften var paneldebat om kulturlivets fremtid, aktuelle problemer og manglende plads i den aktuelle valgkamp.

- Kulturen ligger nederst på den politiske dagsorden. Hvis kulturen overhovedet skal have en plads under valget, så er det kulturaktørerne selv, der må tage ansvar for at sætte det på dagsordenen.

Sådan siger moderator Lasse Marker, tidligere DR2 og P1, som styrede den halvanden lange time debat, hvor første halvleg blev gennemført uden deltagelse af kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S), der var på vej i fly fra København. Uden at det gik udover engagement og talelyst fra de fremmødte nordjyske folketingskandidater.

Bag cafebordene og foran deres respektive valgplakater kunne vi på sæderne opleve fhv. minister Christian Friis Bach (RV), fhv. minister Jakob Axel Nielsen (K), Torsten Schack Pedersen (V), Melina Andersen (SF) og Janne Toft-Lind (EL) byde ind med politiske svar på kulturens udfordringer.

En første runde med spørgsmål om kulturens rolle i samfundslivet afslørede mere enighed end det modsatte.

- Kultur handler om menneskeligt nærvær. Det er en fejl, hvis vi sætter den lavt på den politiske dagsorden, siger den radikale Christian Friis Bach.

Og benytter samtidig lejlighed til at fortælle at Radikale Venstre samme dag, ”timet til debatten i dag”, har foreslået, at kulturlivet får tilført yderligere 400 millioner kr. Penge der dog også er bundet op på en intention om at kigge nærmere på, hvordan kulturlivets støttekroner bliver fordelt mellem museer, musikliv, teatre m.v.

Torsten Schack Pedersen (V) indrømmer uden at forklejne kulturlivets betydning, ”at en diskussion om kultur ikke er det første som dukker op, når jeg står til vælgermøde ude i et forsamlingshus”. Mens konservative Jakob Axel Nielsen mener, at ”kultur er alle steder, kultur er fællesskab – det er hjertets benzin”. Og samtidig slår et slag for at politikerne holder fast i armslængdeprincippet og ikke blander sig i, hvordan kulturkronerne rent faktisk bliver brugt.

Enhedslistens Janne Toft-Lind fastslår, at kultur gavner fællesskabet. -Vi kan ikke leve af brød alene, og at for hende og hendes parti handler det om ”tilgængelighed, tilgængelighed – lige adgang til kultur for alle, land og by. Støttet af SF’s Melina Andersen der mente, at netop coronanedlukningerne viste, hvor katastrofalt, det er når kulturlivet forsvinder.

En længere debat  udspandt sig med luftning af politiske synspunkter. Om en mere retfærdig fordeling af midlerne, grønthøster nedskæringerne på årlig 2 procent på kulturinstitutionernes budget – hvem havde nu skylden for den fadæse? – og muligheden for at sænke billetpriserne, så kultur blev tilgængelig for alle.

Inden moderator Marker sparkede lidt fakta og mere benzin på diskussionsbålet med oplysningen om, at 75 procent af alle kulturkroner går til hovedstaden, en fynbo og en jyde får 1 kr. i statslig kulturstøtte, mens københavneren får 12 kr.

Teaterchef Hans Henriksen, Aalborg Teater, blandede sig her som publikumsdeltager i debatten.

Han har været chef i 7 år, og oplevet færre penge og ingen reformer og måttet sætte billetprisen op for at skaffe de nødvendige penge til drift og forestillinger. Hvilket så til gengæld betyder at færre går i teatret.

- Hvor skal vi finde de penge, som I lover og snakker om – fra forsvarsforliget?

Uden at få svar på sit spørgsmål. Men debatten bølgede videre inden Venstres Schack Pedersen henviste til den fælleserklæring, som nordjyske folketingskandidater har sendt til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvori de opfordrer hende til at arbejde for en mere fair fordeling af kulturstøtten. Eventuelt i form af nedsættelse af en hurtigarbejdende ekspertgruppe.

- Succeskriteriet er, at der er mere at lege med økonomisk, når vi skal kigge på en anderledes fordeling. For kulturbudgetter er støbt i beton og umulige at flytte rundt med, men pengene skal ikke smøres tyndt ud over hele kulturlivet.

Så var 15 minutters pause, inden kulturministeren Ane, født og opvokset i nordjyske Fjerritslev, kom med i debatten. Uden at have deltaget nævneværdig i første halvlegs store debatemne – den uretfærdige fordeling af kulturkronerne.

Hun blev af moderator Marker spurgt om hun stadig havde lyst og kunne se sig selv som statsminister efter folketingsvalget, og det kunne hun:

- Det er et kæmpeprivilegie at arbejde med kultur – det som forbinder os som mennesker. Da jeg mødte op på første arbejdsdag som kulturminister, blev jeg spurgt af embedsmandsværket: - Er du til opera eller håndbold?

- Jeg er født og opvokset i en håndboldhal, men kultur er noget, der binder os sammen.

Derfor var hun også stolt af og forsvarede den medieaftale, der tvinger de store techgiganter og streamingtjenester til at aflevere 6 procent af deres indtjening øremærket til produktion af dansk film og dokumentar.

Da Venstres Schack Pedersen mente, at der blot var tale om ekstra regning, som i sidste ende havnede hos forbrugeren, afviste hun med bemærkningen:

- Det kommer til at koste 4,50 kr. ekstra om måneden..

Endvidere slog kulturminister et slag for at det skulle være nemmere, mindre bureaukratisk belastende at deltage i frivilligt foreningsarbejde. Ligesom hele de unges mistrivselsproblemer bl.a. i kraft af storforbrug af sociale medier, var en sag, hun ikke var og sikkert ikke blev færdig med, selv om hun ikke fik genvalg som kulturminister.

Og så fik vi på sitet her også lejlighed til at stille et par supplerende spørgsmål, da debatten blev afsluttet kort før klokken 19.

Under 3 procent af statens kulturstøttekroner går til det nordjyske, hvor 11 procent af landets befolkning bor. Hvad vil du gøre ved det?

- Det vil jeg fordele anderledes.

Er det muligt at lave et bredt politisk forlig, som laver om på det?

-Jeg tror, at det er utrolig svær øvelse. Men det skal ikke afholde os fra at prøve, og derfor har jeg også sat en arbejdsgruppe i gang, hvor vi skal få et fundament at tage diskussionen på.

-Sådan at der for eksempel bliver mere forståeligt hvorfor et museum får et beløb, og et andet får et mindre.

-I dag er det uigennemskueligt og tilfældigt, og man kan godt som nordjyde sidde tilbage med en fornemmelse af, at der er noget her, som ikke er retfærdigt fordelt – og det skal vi selvfølgelig have set på.

Er det ikke svært at ændre på, når de store kulturinstitutioner i København får 75 procent af kagen?

- Det er en svær diskussion, og det er det altid, når man skal omfordele noget vigtigt. Og vores kultur er vigtig. Og derfor vil det med rette skabe diskussion. Der hvor man i dag får en høj statsstøtte…

- Hvis vi går ind og laver systemet om, så det bliver fordelt mere jævnt… Selvfølgelig vil det skabe protest, og selvfølgelig vil det skabe politisk konflikt. Men jeg synes ikke at jeg som kulturminister kan sidde og kigge ned i de her tal, og se at der er noget her der ikke stemmer uden at forsøge at gøre noget ved det.

- Vi skylder politisk at dykke ned i og se om man kan lave en anderledes fordeling på baggrund af mere objektive kriterier.

- Det er ikke blot musseer, men store dele af kulturlivet, hvor man kan lave den her øvelse.

Du siger altså, at inden for den givne ramme vil det være muligt at lave en mere retfærdig fordeling?

- Jeg siger, at jeg synes, at jeg skylder at forsøge. Det er jo primært Sjælland og Nordjylland, når man kigger ned i tallene, som er underrepræsenteret i fordelingen.

- Jeg vil ikke påstå, at det bliver let. Vi skal tage diskussionen. Den vil jeg gerne sidde for bordenden for.

- Kultur er så grundlæggende en dannende kraft for os som mennesker, at det skal være noget, vi alle sammen har i vores nærhed. Og det skal være noget alle, uanset hvem de er og hvor de bor, får adgang til.

- Og har man først sagt det, er man også nødt til at insistere på at fordele det mere jævnt.

Foto: Lars Mørch