Skuespillernes oprør

TEATER: "Jeg har skudt mig selv for sidste gang" #3

Så har Aalborg Teaters stream-afdeling spillet tredje og sidste afdeling af Julie Maj Jacobsens forestilling "Jeg har skudt mig selv for sidste gang". Det har været en fin leg med teatret, med forestillingerne og med figurerne.

Vi har i de to første afdelinger oplevet, hvordan en stribe mere eller mindre kendte figurer fra Aalborg Teaters repertoire har gjort oprør mod de skæbner, de på forhånd er blevet tildelt. Werther fra "Den unge Werthers lidelser" begår selvmord. Tine fra Herman Bangs bog/teaterstykke går i dammen og drukner sig selv. Og Hedda Gabler skyder sig selv.

Det er det sidste, der har givet forestillingen sin titel. På et tidspunkt siger Hedda Gabler nemlig: "Jeg har skudt mig selv for sidste gang".

Udsagnet følges op af, at hun stikker af. Hun gør oprør mod sin skæbne. En skæbne der er afstukket af den gamle forfatter - Ibsen.

Hendes rebelske exit sætter gang i et oprør. Pludselig er masser af karakterer på flugt fra deres forestillinger. Og her i sidste afdeling mødes de så i deres fælles konflikt med "Den mandsskabte kunstverden", som der bliver sagt.

Rent dramatisk er det et opgør/oprør, der fiser lidt ud. Optakten har været bedre end afslutningen, og del 3 står ringeste af de tre små forestillinger.

Til gengæld er det uomtvisteligt, at legen med teatret er sjov og berigende. Det her er en metaforestilling, hvor virkeligheden - altså teatervirkeligheden - får et ekstra skub ud i det absurde.

I øvrigt godt hjulpet af en stribe hashkager...

Og hele tiden med chancen/risikoen for, at twistet får et ekstra twist. Dette er en forestilling, der er skrevet med et befriende overskud af arrogance over for det sædvanlige. Præcis det er trilogiens force. Det har været sjovt at opleve.

Undervejs har publikum haft muligheder for at stemme om, hvilken vej handlingen skal tage. Men når det er sagt, så har det også været nogle pseudo-afstemninger. Det har været en leg med og for publikum. Men der er også blevet blæst på afstemningerne, hvis publikum har taget de forkerte valg.

Det har i øvrigt også været ganske underholdende at opleve, hvordan disse særdeles kendte karakterer er blevet mikset på de mest utrolige måder.

Og så har der været nogle nogle dialoger præget af stor humor.

Men først og fremmest skal Aalborg Teater hyldes for at have taget os med ind i denne leg. Naturligvis vil vi hellere sidde i en teatersal og koge sammen med et oplagt publikum foran nogle endnu mere oplagte skuespillere. Det kan så ikke lade sig gøre i disse tider. Og hvor de fleste andre teatret har famlet lidt frem og tilbage i disse streaming-tider, så har Aalborg Teater for alvor taget handsken op og sprøjtet forestillinger ud til fladskærme, pc'ere, tabletter, iPads, telefoner med mere i det ganske land.

Det har været en fornøjelse. En til tider blandet fornøjelse. Men ofte en stor fornøjelse.

Så herfra skal lyde et varmt:

TAK!