Håndspillet fryd og jubilæumskoncert

Tønder Festival, torsdag

Twang

****

Hans Theessink & Blue Groove

*****

Elles Bailey, telt 2

****

Jubilæumskoncert, Open Air

*****

Det er det den håndspillede festival over dem alle, Tønder selvfølgelig, kan. Når du sådan dribler rundt på denne torsdags smaskvåde plads.

Vi skulle møde nogle venner i telt 2 og anede ikke rigtig, hvem der skulle afløse efter den sygdomsramte svenske David Ritschard. Men der stod den danske folkemusik-trio Twang, der var stået op klokken fire om natten i Brovst for at kunne ramme Tønder tidlig torsdag formiddag.

Trio med guitar, violin, banjo.kontrabas og ikke mindst lydefri trestemmig sang.

De havde fint tag i publikum med deres underspillede introduktioner og numre, der både kunne folde sig jazzet ud eller forme sig som traditionel Appalachio-musik.

En fornem tolking af Steve Earls ”Hometown Blues”, men også Dylans ”I Shall Be Released”, eller et gammelt swingjazznummer ”I’m The Sheik of Arabic”.

Alt forløst veloplagt og med varmt velvære spredende sig blandt publikum.

Hollandsk fødte Hans Theessink, 76 år, har spillet blues, lige siden han som ung teenager blev hooket på genren, da han hørte 12-takters blues i radioen. Med sig denne torsdag i et proppet telt 1, havde han Blue Groove, percussion, sangerinde og ikke mindst tubaspilleren Jon Sass.

”Build for Comfort” spillet så snegleslæbende sejt langsomt, at det næsten syntes umuligt. Men det kunne de.

Ren Taj Mahal-stemning også når tubaen lægger sig ind over i veloplagte dybe hug.

Som i nummeret ”New Orleans”, hvor Sass lægger basgange ind i melodien, mens Theessink gensvarer med stålsikker slide på guitaren.

Men vi måtte videre for at høre hvordan den amerikanske sangskriver Katie Pruitt nu ville tackle Open Air scenen, efter at have betaget et fuldproppet Bolero aftenen før.  

Du kunne frygte det værste efterhånden som regnen nærmest på klokkeslæt tog til og blev stadig mere gennemblødende, lige som Katie gik på med sit band.

Men hun kom, betog os og sejrede med en stribe numre, fra sine to albums ”Expectations” og ”Mantras”, denne gang i en mere rockende form. Veloplagt kommunikerende og så kan jo spille guitar, så en og anden må korse sig, når hun går til stålet. Og så er der noget uendeligt befriende over hendes direkte kommunikation med publikum.

Om at være strengt opdraget i kristent sydstatsmiljø og finde ud af at springe ud som lesbisk. Sige farvel til skyld og skam og være ligeglad med hvad andre forventede af hende. Være glad for bare at være sig selv. Det er der jo ikke så lidt livsvisdom i.

Tilbage i telt 2 efter en femstjernet oplevelse med Pruitt satte britiske Elles Bailey gang i blues-rock festen med fuldfed Hammond B3-orgel.

Med ”What’s The Matter With You” og ”A Hole In My Pocket” havde den guld lamel klædte, dynamisk dansende forsangerinde godt fat i os med sin kraftfulde vokal.

Det er jo ikke til at skjule at Tønder er kommet op i årene, 50 års jubilumskoncert.

Dengang i 1974 da Tønder lagde ud som folkemusikkens festival var der kun to andre festivaler på dansk grund, Roskilde og Skagen.

Siden er der sket meget rent musikalsk, festivalen er flytter fra byen til en indhegnet plads i 2012.

Og megen anden god rytmisk musik, americana, blues, old time og blue grass er blevet en del af paletten på Tønder.

Så den to timer lange jubilæumskoncert kom til at forme sig som en veloplagt rundtur i genrerne med alt fra blues over Hausgaard til rendyrket folkemusik.

Det villle kræve en Bibel-lang anmeldelse at få det hele med. Så her er nogle udvalgt højdepunkter hørt med disse øren.

Bag sig havde de forskellige optrædende kunstnere et tight velspillende backingband, trommer, kontrabas, keyboard og guitar.

Folkemusikken fik sit med violinist Harald Haugaard og sangerinde Helene Blum i vildt og veloplagt svimmeltempo.

Så var der mere ro på og tilsvarende dybde, da britiske Allan Taylor sammen med Jacob Dinesen tolkede den gamle protestsang ”Portland Town”

De to på akustiske guitar, uden dikkedarer, de ramte rent, også i Taylors ”Banjo Man”

Nordjyske Hausgaard, der har været med på Tønder fra begyndelsen, 80 års fødselsdag, her sidst på måneden, bød ind med en dansk fortolkning af Tom Paxton.

Om et parforhold der går i stykker, for skønt de har kysset og grint, blev det tilsidst til alt for meget gråd og skænderi. Med Signe Svendsen som loyal korsangerinde gik den hjem.

Poul Krebs bød på Woody Guthrie, en veloplagt Hans Theessink på medrivende syng med blues, mens svenske Albin Lee Meldau gav en Cornelis Vreeswijk-sang nyt liv og energi.

En veloplagt Rikke Thomsen blæste både Hausgaard siddende lyttende i scenekulissen og os andre bagover med sin tolkning af en af hans sange.

Du ved den med blomkål og rejer og om at drikke en masse bajer – til lejligheden oversat til sønderjysk og spillet med sjældent oplagt røv-balle energi.

Jonad Blacksmith-brødrene. Simon og Thomas Alstrup med deres kusine Dina Dánielsdottir sang betagende trestemmigt også i en munter Texas-ting, og efter to timers musik kunne vi veltilfredse og godt underholdt forlade den stadigt mere forblæste plads.

En jubilæumsfejring, som bød på meget rigtig godt, andet i orden, men det hele kom og blev spillet fra hjertet.

Og det er en rigtig vigtig ingrediens, hvis musikken skal bliver rigtig god og vedkommende.

Foto: Arkiv og privat