En følelsesrig og intim aften

Det lille teater i Aalborg Kongres & Kultur center bliver langsomt fyldt op, efterhånden som klokken nærmer sig otte. De fleste har øl eller vin med ind i salen, og der er en lav summen af sludder mellem de ventende tilskuere.  

På scenen er der to guitarer, en mikrofon og et keyboard. Den ene guitar er mørk, den anden er lys.

- Der er koldt herude bag tæppet!

Siger Thomas Buttenschøn, idet han træder ind på scenen. Han bliver mødt med klap og pift, imens han varmer sig selv med hænderne. Han hilser på publikum og præsentere så sin opvarmer, Nikolaj Valentin.

De to bytter plads på scenen. Den unge sanger, Nikolaj Valentin, introducerer sig selv og hans musik. Han samler den lyse guitar op. Han spiller i alt tre numre, som alle får store bifald fra salen. Hans tekster er dybe og til tider ret triste. Det er hans musikalske evner til gengæld ikke.

Han har en kraftfuld stemme. På samme tid spiller han smukt og sart på guitaren. Disse to elementer giver tilsammen en følelsesladet og stemningsfyldt oplevelse. Den unge opvarmer virker en kende nervøs, hvilket hans også selv erkender, men publikummet kan lide ham uanset.

Efter de tre numre takker Nikolaj Valentin mange gange, og bytter igen plads med aftenens hovednummer. Thomas Buttenschøn er afslappet klædt, et par jeans, en sweater og selvfølgelig hans velkendte store hår. Den mørke guitar tilhører ham.

De næste par timer skal han underholde med både storytelling og sang. Humor har sangeren helt sikkert. Der går ikke lang tid, fra han er trådt ind på scenen, til at hele salen fyldes med latter for første gang.

Temaet i aftenen er, at sangeren ikke er interesseret i at lave det ene radiohit efter de andet. For eksempel indeholdt hans sidste tourné sange, som kun kunne opleves der. Han lavede ligeledes en LP, som eksklusivt kunne købes til hans shows.

Han stikker drillende til nogle af hans musiker-kollegaer, og siger, at han ikke gider synge – Uh uh, eller åh åh, i hver sang.

- Jeg er mere lille sal i kongrescenteret typen.

Siger Thomas Buttenschøn, imens han stemmer lidt på sin guitar.

Hans genkendelige stemme er både rå og blød. En gang imellem løfter hans sit højre ben, når han koncentreret bevæger sig ud i de mere udfordrende dele af sangene.

Første del af hans to timer lange set er mere til den dybe, og triste, side. Her spiller sangeren numre som, ”Sig til din bror”, ”Mor” og ”To kolde øl”.

Indimellem numrene fortæller Thomas Buttenschøn om at have mistet begge sine forældre og at blive skilt fra sin kone. Publikum bliver opslugt i både hans musik og fortællinger, og triste ansigter fylder salen.

Sangere formår dog hurtigt at skifte stemningen, med et par velplaceret jokes og strøg på guitaren. Efter en kort pause er anden del af showet mere positivt og hitpræget. I et af numrene synger han selv ordene:

– Åh åh, hvilket resulterer i lavmeldte grin på første række.

- Er det fordi jeg selv synger ”Åh åh” nu? Man er ikke i tvivl om, at I hører efter...

Kvitterer sangeren og skal lige have rystet smilet af sig, inden han fortsætter. Der er en intim og meget behagelig stemning i salen. Flere gange stopper han midt i en sang for lige at forklare noget. Han læner sig bekvemt ind over sit klaver og gestikulere med armene.

Han virker meget afslappet på scenen, og intet af det forekommer for planlagt eller opstillet. Thomas Buttenschøn fortæller selv, at han ikke er vild med forventningspres. At han ændrer både, hvilke numre han spiller, og teksterne i dem.

Det sidste sæt byder på numre som ”Fantastiske Mandag”, ”Smukkere end Smuk” og ”Vidunderlig”. Stemningen bobler i salen, når sangeren beder publikum synge med. Der er brede smil og vippende hoveder overalt.

- Jeg synes I er rigtigt gode! Det er den bedste koncert, jeg har spillet i dag.

Driller Thomas Buttenschøn, inden en vagt træder ind i salen. Han er gået lidt over tid og skal til at runde af. Selvfølgelig får Det Lille Teater lokket ham tilbage til et ekstra nummer.

- Dårlig sex! Bliver der råbt blandt publikum.

Modvillig mod at skulle spille hits på kommando stryger sangeren lidt på sin guitar. Men det ender dog med, at salen får lov at høre superhittet. Da sangen er slut, takker han, meget oprigtigt, alle for at være kommet. Han bliver klappet ud af salen med et højt og stående bifald.

Det var en aften med både stof til eftertanke, store grin og skøn musik. Denne anmelder kom selv ind i salen med ganske lidt kendskab til Thomas Buttenschøn, men forlod den som en ny fan.