Svensk bluespunk

Blå festival - Baskery

Det er længe siden, at vi har haft det så hylemorsomt på Blå Festivals bluesscene. Den svenske trio, Baskery med søstrene Bondesson på kontrabas, banjo og trommesæt samt guitar, fik godt nok givet festivalhumøret en ordentlig gang lak.

Undertegnede erindrer i hvert fald aldrig før at have hørt elektrisk forstærket banjo spillet som hvinende stålslide. Den tager storesøster Greta sig af, mens mellemsøster Stella spiller kontrabas, og yngste lillesøster Sunniva spiller guitar, akustisk og elektrisk.

Den usædvanlige instrumentering skaber en helt anderledes, uortodoks og så alligevel fængende lyd. Som det var at høre i åbningsnummeret ”Stockholm blues”. Tæt og rumlende ikke ganske ulig John Lee Hookers stil, og som et ekstra plus synger de alle tre kor med lyse og velklingende stemmer.

Og sikke de nyder at stå på en scene og få gang i publikum. Sunniva hopper rundt på scene og er gerne op at stå på stortrommen og dreje rundt. Det er ikke musik, som vi traditionelt forbinder med blues, selv om pigerne sagtens kan spille det.

I stedet får vi nogle af deres favoritsangskriver – en flot version af canadiske Neil Youngs ”Old Man” og længere fremme såmænd også en guitarknitrende a la Crazy House-udgave af ”Down by The River”.

Men de dybtfølte tolkninger bliver også fulgt op af egne kompositioner. F.eks. nummeret ”Dirty Dog”, hvor publikum blev lokket med til at hyle som ulve, og midt i det hele synger de tre a cappella en gammel svensk middelaldervise om at drikke sig i hegnet.

For så hurtigt bagefter at skifte til hvad de selv kalder ”mad country”, giver den fuld gas med støjguitar, for så at sætte tempoet ned så den medbragte svenske grandpapa kunne komme ind og spille lidt mundharpe.

Og såmænd også fik lov at spille highat-akkompagnement med pigerne og fik indledt ekstranummeret ”Rollin’ and Tumblin” på mundharpe.

”Nobodys really nice” hed et af deres egne numre, men det var Baskery hele vejen igennem. Der var ikke et roligt øjeblik på scenen med fuld skrue på partybluesen og masser af charmerende nærvær.

Eller som det lød fra en publikummer på bænken foran deres udsendte – ”de har ikke haft det kedeligt i den familie, når der var fest”.

Svensk bluespunk i særklasse. Fornem musikalsk girl-power!

Foto: Lars Mørch