Velkommen til funky filmaften med Prince, født 7. juni 1958 i Minnesota, død 21. april 2016, 57 år gammel, ganske uventet, nogle mener som følge af influenza, mens andre mere troværdige kilder, bl.a. den amerikanske retsmediciner Strobi fastslog, at det skyldes fejlagtig brug af det smertestillende stof, fentanyl, der er 100 gange så stærkt som morfin.
Aftenens film, ”Sign O The Times” fra 1987 er delvis optaget som livekoncert, i Rotterdam, Holland, og i Antwerpen, Belgien. Filmoptagelserne af de to livekoncerter stod imidlertid ikke helt skarpt, og Prince selv var heller ikke tilfreds med lyden, så derfor blev store dele af filmen genindspillet i stjernens egne studier, Paisley Park Studios.
Der er også her, at de indlagte mellemspils scener, der afbryder numrene er optaget. I øvrigt kredser sangene omkring emner som tillid, sex og kærlighed med en undertone af både religiøs og seksuel hengivelse.
Jeg har selv haft fornøjelsen af at opleve og anmelde Prince, eller som han retteligen hedder Prince Roger Nelson, da han 44 år gammel, 24. oktober 2002, gav koncert i Aalborghallen – altså Aalborg Kongres & Kultur Center.
Her gav han og hans band en tre timer lang og forrygende opvisning i, hvad Funk med stort F går ud på. Foruden en masse pop, jazz og et par regulære rocknumre.
Den 157 centimeter høje, Prince, altså når du hiver de højhælede støvler af ham, er et af de mest gennemmusikalske mennesker, vi nogensinde har oplevet på en scene.
Farmand og pianist John L. Nelson var leder af jazzorkesteret The Prince Rogers Band, hvor også hans mor Mattie Shaw var sanger. Allerede som 7-årig havde han lært sig selv at spille klaver, han modtog også musikundervisning i skolen og kunne som 14-årig spille både guitar og trommer med mere.
Prince var på toppen der i 80’erne, som en af tidens helt centrale soul- og rockmusikere. I lighed med Madonna var han rigtig god til at iscenesætte sig som rockmytologisk skikkelse. Og forventningerne til hans koncert i Aalborg var tårnhøje.
Hans band ankom i en kæmpemæssig sort turbus, men tonede ruder, så det var umuligt at se, hvem der var indeni bussen. Og den havde en stor foldeud-bar tunnel, a la den som fly bruger, som kunne lede band og Prince fra bussen ind i Aalborg-hallen, uden at nogen havde mulighed for at se eller tage fotos af Prince.
Og der var ingen adgang for pressefotografer til koncerten.
Prince befandt sig imidlertid slet ikke inde i bussen, men blev i al diskretion hentet af Aalborg Kongres & Kultur Centers daværende direktør Ernst Trillingsgaard. Trillingsgaard var jo manden, der fik lokket de store navne til Aalborg - i kraft af sit held med at samle et stort sponsorkorps af driftige erhvervsfolk. Ikke bare Prince, men også Stevie Wonder, Elton John, Paul Simon, Sting og Leonard Cohen.
Men det er en anden historie.
Prince havde betinget sig, at han blev hentet diskret i Aalborg Lufthavn for at undgå postyr med fans og fotografer. Og så blev han måske alligevel en smule skuffet, over at der ikke var et større velkomstopbud i lufthavnen. Trillingsgaard kom nemlig trillende i sin egen private personbil – en Mitsubishi – og den størrelse bil var den limousine-forkælede prins ikke vant til at blive kørt i.
Prince var dengang også kendt for, at når den ordinære koncert var forbi, tog han gerne i byen og fortsatte festen. Bl.a. spillede han om aftenen 16. august 1998 i Valby-hallen i København. og bagefter drog han og band på Store Vega og spillede fra klokken fire til halv-seks om morgenen. Og den koncert var slet ikke så ringe.
Så som ansvarlig musikjournalist gik jeg også i gang med at ringe rundt til byens spillesteder for at høre, om de havde fået en henvendelse fra Prince. Men hverken Skråen, Tusindfryd eller Studenterhuset havde hørt fra funk-prinsen. Men som Studenterhusets daværende spillestedsleder, Lars Hellerup, sagde – han skal være så inderligt velkommen, vi skal nok stille personale og bar til, hvis han dukker op.
Det blev aldrig til en spontan pop-up koncert i Nordjyllands hovedstad, men filmen her viser, hvad Prince var og kunne. Hans musik er inspireret af så forskellige navne som James Brown, Sly Stone, Santana, Jimi Hendrix, Miles Davis, og der er tryk på fra allerførste åbningsnummer.
Prince er lig med sammensmeltning af mange forskellige genrer – soul, jazz, disco, pop og rock. Her er guitarer, tangentinstrumenter og blæsere – både saxofon og trompet – og det hele ender på en eller anden forunderligt, befriende måde med at blive regulære, funky dansesange – med plads til avancerede musikalske strukturer og melodiske mønstre.
Det er simpelthen næsten umuligt at holde fødderne eller for den sags humøret i ro. -Der er ikke et stille øjeblik oppe på scenen, som vor egen C.V. Jørgensen engang er blevet citeret for at have sagt.
Se på Prince, snurrende rundt om sig selv, med sin fallosguitar, sin blottede brystkasse, ned i spagat, og op igen med at smidigt spjæt, i evig bevægelse sammen med et band, der helt tydeligt har det så sjovt med at stå og gøre netop det, de gør.
Dansere, der kan synge lige så godt som de danser, og som en tornado bag trommesættet Sheila E. tæskende derudad. Når da ikke Prince også lige demonstrerer at han godt kan kende forskel på en lilletromme og et messingbækken.
Prince selv udfordrende klædt i sin posede heldragt, eller som politimand, eller jakkeskindsklædt - på en gang dekadent, tvekønnet og inderligt selvoptaget, men også hele tiden interesseret i at få gang i festen. Og så synger han utroligt lyst og højt, sine steder en smule sprukkent, sukkersødt eller soulagtig, mens han i sangteksterne prikker til grænserne for amerikansk moral.
Glæd jer til filmen og glæd jer over, at hvis I får lyst, er der faktisk plads til at danse foran det store lærred.
I Aalborg-hallen der i oktober 2002, for 20 år siden, havde kontrollørerne det største besvær med at holde publikum tilbage og forhindre, at det hele eksploderede i et ekstatisk overgivent danseparty oppe foran scenen.
157 centimeter funkprins – på en gang spirituel trosbekendelse og optimistisk dansemusik.
Sætliste:
- "Sign o' the Times"
- "Play in the Sunshine"
- "Little Red Corvette"/"Housequake"
- "Slow Love"
- "I Could Never Take the Place of Your Man"
- "Hot Thing"
- "Now's the Time" (Charlie Parker cover by the band excluding Prince)
- Drum solo by Sheila E.
- "U Got the Look"
- "If I Was Your Girlfriend"
- "Forever in My Life"/"It"
- "It's Gonna Be a Beautiful Night"
- "The Cross"