Man skulle have været der selv

Film - Georges Bizet: "Carmen"

Instruktør og direktør for Det Kongelige Teater Kasper Holten kiggede tirsdag forbi Biffen i Nordkraft til en yderst inspirerende og informativ introduktion til operafilmatiseringen af Carmen fra Bregenz Festival ved Bodensee.

Inden da blev publikum budt velkommen af Aalborg Opera Festivals leder, Peter Rønn. Han kunne fortælle om hele programmet og valgte naturligvis nogle highlights ud.

Særligt glædeligt i år, er det, at der faktisk er kommet flere hele forestillinger, altså operaer på programmet. Således er navnet på festivalen ikke længere helt så misvisende mere.

I det hele taget ser programmet rigtigt godt ud - også med flere gratis og mindre omfattende event. Det håber jeg, vil trække et bredere publikum til, for kunstens overlevelse skyld. Der trænges til nyt blod, når din anmelder her, som er midt halvtreds sidder og trækker aldersgennemsnittet ned.

Særlig opmærksomhed fik forestillingen Denis og Katya, en nyere opera baseret på virkelige hændelser: To unge mennesker som begår selvmord, angiveligt fordi de ikke kan få hinanden. Sandheden er muligvis en anden: mord! Og så afslutningskoncerten med Lise Davidsen, en dansk verdensstjerne- intet mindre.

"Carmen" er ifølge Kasper Holten et af de tre værker, som alle operainstruktører drømmer om. Men måske også frygte, at lave, da værket er så kendt og ofte spillet. Det helt særlige ved Bregenz er historien bag og selve sceneriet.

Det startede med en pram på søen og en koncert af taknemmelige flygtninge. Det har nu udviklet sig til noget mere permanent på søen og publikumsfaciliteter til 7.000 tilskuere, hvilket kræver en del teknik og koordination.

Til forestillingen som blev filmatiseret, var vejret ikke med premieren. Under det meste af forestillingen sad produceren klar til at afbryde pga. styrtende regn. Det gik, og vi fik en flot film med forestillingen, der var kortet godt af og uden pause af praktiske hensyn til det store publikum. .

Filmen var smukt lavet, skønne klip, og vi i biografen blev ledt kyndigt rundt på scenen, så vi fik det hele med. Scenografien og instruktionen var ufatteligt flot gennemført.

Spillekortene/spåkortene som den skønne Carmen og hendes sigøjnersøstre lod sig lede af, var et gennemgående tema. Meget sensuelt holdt med en cigaret, og handlingen var i bogstavelig forstand på skrå brædder.

Vandet som symbol på den farlige underbevidsthed og drifterne. Luften med alle drømmene og håb som de flygter til i bjergene. Carmens seksuelle/sensuelle udtryk var gennemført. Hun var den ultimative forføriske figur, som dør for hænderne af sin kærlighed, Don José. Varmblodig og lidenskabelig præstation hele vejen.

Billedligt var det smukt. Men det er ikke det samme at sidde i en biograf og høre opera eller klassisk musik. Det er ikke en kritik af Biffen. Salen var hyggelig. Initiativet til at se og høre store værker, der er prisværdigt.

Dog kunne enhver med en stor tv-skærm og et godt surroundsystem hjemme, have en lige så dejlig oplevelse uden snak fra andre publikummer.

Der gik lidt dagligstuesnak i den for nogle af de fremmødte. En uskik efter min mening. Ligesom at møde op et halvt minut, før forestillingen går i gang. Mangel på respekt for arrangementet og de øvrige fremmødte.

Lyspunktet er at man fik lyst til at komme til Bregenz og opleve det selv. I det hele taget at komme ud og få hele oplevelsen live. Det gjorde denne event i mindst lige så høj grad som Operarejsen på DR2. Ja, bedre!

Man skal være der og opleve det selv, live!