Skip to main content
Aalborg Operafestival - åbningsaften

Spor af opera

I 2001 etableredes i Aalborghallen "Aalborg Operafestival" i halen på den store operainteresse, som direktør Ernst Trillingsgaard havde skabt fra, han tiltrådte i 1985. Siden er festivalen vokset, ikke mindst i bredden - nu synges og spilles der opera på altaner, torve, busser, virksomheder og naturligvis de traditionelle klassiske spillesteder. Festivalen uddeler også en pris, og i det hele taget er den blevet en anset institution i byens kulturliv med sine 50 arrangementer på fire dage. Da festivalen officielt åbnede i Musikkens Hus i aftes havde den allerede været i gang rundt om i byen fra morgenstunden, men det første egentlige højdepunkt var koncerten med sopranen Elsa Dreisig og Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Giordano Bellincampi. Programmet bestod af værker med småt og halvstort fra sangens verden. Et par ouverturer, en håndfuld arier og så nordiske sange. Jeg forstår ikke repertoirevalget - mere herom senere og de kommende dage. Til gengæld forstår jeg valget af sopr...