Nikolaj Nørlund: ”Hverdag i Paradis”
Du kan høre Nørlunds nye soloalbum – hvis sådan nogenlunde nummer 14 i rækken – som en samling portrætter. Nogle mere private end andre og derfor umiddelbart måske knapt så tilgængelige.
Det er poetiske portrætter. Dansk tekst sat i musik i den der blanding af rock, beat og reciterende sang, som har gjort Nørlund eftertragtet som en stensikker producer for navne som Niels Skousen, Steffen Brandt, Jens Unmack og mange, mange flere.
Men manden kan også selv. Skrive sange der fanger en stemning, tegner et menneske og en situation, så du kan mærke at ord og musik kryber ind under huden.
Albummet åbner med nummeret ”Hverdag i Paradis”. En titel, der meget godt kendetegner hele albummets 10 sange. På en gang slentrende og undrende iagttagende det liv og den verden, som den nu 55-årige Nørlund lever, ånder og synger i og om.
Nummeret lægger ud - stilfærdigt listende, indsmigrende, krystalklingende keyboardtoner, tørre programmerede trommer, inden Nørlund s...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.