75 års musical-hit på to timer

Aalborg Symfoniorkester: "You'll never walk alone - musicalgalla"

Ofte, når vi oplever musical, sidder der fire musikere i orkestergraven. Eller måske seks-otte-stykker, hvis det går vildt for sig. Det har folk lige som vænnet sig til. Sådan er det.

Men fredag aften var det endnu vildere: Da kunne man i Musikkens Hus opleve musical for fuld symfoniorkester. Og tak for det. Det er altså noget andet.

"You'll never walk alone" var titlen på aftenens program. Det var også der, koncerten startede: Med sangen af samme navn fra Rodgers og Hammersteins musical "Carousel". Ja det er jo også slagsangen for fodboldklubben Liverpool, så det er sager, der kan bringe følelserne i kog.

Lige her fik vi den indledningsvis i en udgave, der lød som 1945 - det år da "Carousel" havde premiere.

Og sådan gik det gennem hele først sats eller set eller hvad man nu skal kalde det. Inden pausen stod det på klassiske værker. Det vil sige Andrew Lloyd Webber, Bernstein, Fabricius-Bjerre med mere. 

Efter pausen kom der noget mere tryk på. Der kom flere rytmer, der kom bas, trommer og guitar i spil. Og programmet bestod nu af hits fra (især) det seneste ti-års musical-produktioner herhjemme. Og ja: Med overvægt af forestillinger fra Fredericia Musicalteater, som har været førende inden for genren herhjemme de seneste år, indtil coronaen rev teatret ind i en konkurs sidste år.

Det er da også sangere, der har gjort sig på de kanter, der sang aftenen igennem. To mænd og to kvinder. Bjørg Gamst, Maria Skuladottir, Lars Mølsted og Dilukschan Jeyaratnam. Sidstnævnte i øvrigt med den i særklasse flotteste stemme.

Lars Mølsted var konferencier og sanger på en gang. Han var et særdeles charmerende bekendtskab i den rolle, og han fik ledt os gennem aftenens repertoire med stor humor.

Selv om det er overdådigt at opleve musicalsangere akkompagneret af et fuldt orkester, så var det ikke lydefrit.

Der var perioder, hvor især kvindestemmerne stod noget skingre. Sikkert fordi de var forstærket.

Men også orkestrets trommesæt havde lidt problemer undervejs.

Det var nemlig også elektrisk forstærket, og der var altså anslag, der kom igen fra bagvæggen som et ekko.

Efterklangen er vigtig i klassisk musik, men den kan være en fjende inden for det rytmiske. Og lige her gik det altså lidt galt.

Jeg skal i den forbindelse på ingen måde afvise, at lyden har været fuldstændig perfekt omkring mikserpulten. Men på min plads længst fremme og helt ude i siden gav det problemer, at klassisk og rytmisk musik mødtes.

Det ændrer så absolut intet ved, at det var en charmerende gennemgang af musicalgenren gennem de seneste 75 år.

De fire sangere sang, som man nu engang gør i musical, hvor der især skelnes mellem herrestemmer og kvindestemmer. Her er ikke stemmegrupper som i en opera. Her er der bare mand og kvinde.

Og lige der kunne jeg godt have tænkt mig, at man havde forsøgt at arrangere stemmerne til flerstemmet sang. Det skete med få undtagelser. Men det ville have været overdådigt, om det var lykkedes hele vejen igennem.

Nu var det så også sådan, at mange af sangene blev sunget af en sanger ad gangen - og så er det lidt svært at lave flerstemmigt sang.

Men hyggeligt og sjovt var det, og vi kom pænt omkring store dele af musical-kataloget. Det var også fint at lave en ung og gammel afdeling, for der var noget mere gang i den ungdommelige sidste afdeling. Så fik publikum også lidt rytmer og lidt kendte melodier at gå hjem på.

Og hvordan sluttede koncerten så?

Naturligvis med endnu en udgave af "You'll never walk alone" som ekstranummer. Men som i en moderne udgave. Dermed blev ringen sluttet på fineste vis.