Nørdet verdenstjerne

Klaverkoncert - Ramez Mhaanna

Mange solister præsenterer en længere smørrebrødsseddel med alt godt fra den klassiske musikhistorie når de giver koncerter.

Indimellem tænker man, hvorfor de dog ikke udvælger noget af det, de bedste kan lide og er bedst til. Det ville give en mere dyb og koncentreret koncertoplevelse.

Men så er der pianisten Ramez Mhaana, der spillede i den såkaldte Intimsal i Musikkens Hus lørdag. Han spillede Ravels hyldest til sin forgænger fra barokken, også franske Couperin, hvorefter vi hørte et værk af samme.

Til sidst Rachmaninovs Corelli variationer, som er en slags hyldest til italienske Arcangelo Corelli, også barokkomponist. Altså et helstøbt, logisk og kreativt program.

Den korte historie om Mhaana er, at han blev født i 1992, af immigranter fra Rusland og Libanon og voksede op på Nørrebro som en lidt nørdet dreng.

Vel hvad man kalder vidunderbarn.

Han vandt som 14-årig Berlingskes klassiske konkurrence og uddannede sig herefter i Rusland og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Han har siden modtaget adskillige danske og internationale priser, givet koncerter overalt i Europa og i Rusland og Kina, indspillet flere cd’er og komponerer selv, nyligt til Det Kgl. Teaters ”Jeppe på Bjerget”.

Hvad er det, han kan ud over at sammensætte flotte koncertprogrammer? Nærmest det hele!

Når der i hans officielle CV antydes at han var et nørdet barn, må man sige, at det nørdede heldigvis ikke har forladt ham.Det begynder med hans entre.

Som optakt til det første uannoncerede værk, hans eget ”Til minde om Mahmoud Darwish” læste han nogle digte af den kendte palæstinensiske digter.

Hvorefter han spillede sin musik, der både har karakter af klagesang og hyldest i et fransk og arabisk inspireret tonesprog.

Hermed var et sandt overflødighedshorn af ud- og indtryk sat i gang.

Hans påklædning er elegant lapset, hans kropssprog og mimik afspejler i sjælden grad den musik, han spiller, og som en anden sportsmand frekventerer han jævnligt en plastikflaske med vand. Alt sammen tilsyneladende velovervejet og modent, meget ærligt og ukunstlet.

Det hele ville naturligvis være overflødigt, hvis ikke Mhaana var en fremragende musiker.

Han laver ikke fejl, hans fortolkninger er gennemsigtige og bærer præg af meget bevidste valg, hans egen musik original og nyskabende.

Han er virkelig en ekseptionel kunstner. Jeg kan næsten ikke vente på, at Mhaanna kommer tilbage og henter sin sjette stjerne. Når den ikke gives denne lørdag, er det alene for at give ham den til gode.

På blot tre dage har man i Aalborg kunnet opleve to enestående klassiske musikere, som aspirerer til titlen verdensstjerner. Bare vent at se…

Foto: Lars Mørch og PR

Koncert, Musikkens Hus, lørdag.