Nu med huskunstner

Koncert - Joyce DiDonato  

Som mange andre klassiske musikinstitutioner har Musikkens Hus etableret sig med en såkaldt "Artist in Residence" - i Danmark kaldes det ofte "huskunstner", man skal jo ikke flyve for højt. Dét er ellers meningen med ordningen, der i øvrigt udformes forskelligt rundt om i verden.

Musikhusets model handler om, at den amerikanske mezzosopran Joyce DiDonato engageres som solist til tre koncerter i løbet af året. Den første fandt sted lørdag og den bød på italienske Giacomo Carissimi's oratorium "Jefta" fra 1648 og engelske Henry Purcells kammeropera "Dido og Aeneas" fra 1689.

DiDonato er et verdensnavn, forstår man på det trykte program (som med en del sprogfejl virker maskinoversat). Hun har imponeret på scene, plade og med priser og fine titler, naturligvis først og fremmest på grund af sin stemme.

Jeg havde svært ved at få et dybere indtryk af hende, for selv om det var hendes aften, lod hun kun sin røst høre i omkring 15 af musikkens knapt 80 minutter. Oplevelsen var dog positiv.

Stemmen har et markant omfang, og i Purcells kendte opera viste hun, at hun har stort talent for at bruge den.

Hun er smukkest i det dramatiske, dybe register, hvor hun udnytter hulrummet i svælget til en særlig effekt, som kendes fra forgængere som Maria Callas og Janet Baker.

Begge to sangere, der i øvrigt også specialiserede sig i renæssance og tidlig barok. Som med forgængerne er DiDonato god til at raffinere og fortynde stemmen, når det fordres.

Rollen som Dido passer hende fortrinligt,og det er måske derfor "DiDo" er indbygget i det særegne efternavn. Koreografi og mimik var en smule for "amerikansk" for mig, men det er nok en smagssag.

I hvert fald fik aftenens hovedperson enorm applaus af det ret fåtallige publikum. Det bliver spændende at høre hende igen i helt andet repertoire.

Var DiDonatos optræden beskeden i omfang, så må man sige, at det italienske kammerorkester og kor Il Pomo d'Oro (der som bekendt oversættes til tomat på dansk, men ordret betyder "guldæblet") i dén grad var kommet på arbejde, og uden tvivl bar aftenen igennem med en toppræstation.

Både de 14 musikere og 18 korsangere er hver for sig solister, men af en karat, der også gør dem til gode orkestermusikere.

Under ledelse af russiske Maxim Emelyanychev leverede de højeste, internationale standard, og de skal være varmt velkomne igen.

Seks stjerner bør guldæblerne have, men aftenens stjerne trak en smule fra. Måske får den nye huskunstner den senere i hendes aalborgensiske karriere.