Kølig sårbarhed

Koncert - ”Dicte & The Christmas Diamonds”

Åbningsnummeret kan næsten ikke hedde andet end ”Easy Elegance”.

Vi sidder en kold decemberaften, en torsdag på kanten af en halv corona-nedlukning, og hører Dicte og hendes Christmas Diamonds. I Folkekirkens Hus i Aalborg.

Den 55-årige sangerinde har betroet os, at det kom som lidt af en overraskelse for hende og bandet, at hun skulle spille en decideret julekoncert. Men hun har på sin datter Avas råd taget en julekjole på – altså med pailetter.

Men ellers åbner vi med ”Easy Elegance”. Dicte syngende understøttet af elguitarist Lasse Reinholdts slidespil, ubesværet fletter det sig med sangerindens vokal.

Hun har en gudbenådet stemme, sødmefyldt og smertelig. En smuk, stor stemme, du kan skære dig på. For ordene er fulde af både smerte og vemod, men også kærlighed, levet liv, glæde og sorger.

Hun er på mange måder en éner i dansk musik, og beviser det igen og igen denne aften.

Store dele af repertoire stammer fra hendes sidst udgivne album ”All Good as It Is” – et på en gang alvorligt og samtidigt løssluppent album, der gør status over livet, som det har formet sig indtil nu.

Og samtidigt erkender, at til sidst så ender det også - ”quite content, eventually it all ends”.

Bag sig har Dicte – født Benedicte Westergaaard Madsen – udover Reinholdt, trommeslager Jesper Ellegaard og Kasper Rasmussen, bas og keyboard. Mens hun selv dikterer intensitet og tempo på sin velklingende kasseguitar.

Lyden er fornem her i den træklædte, brede sal. Bandet bag Dicte lægger en organisk, pulserende bund, detaljerig og med plads til både udsøgte guitarsoli, whiskerspil og snurrende keyboardflader.

Her er flere stjernestunder. En af dem heder ”Can’t Be The Last” – der langsomt bygger op til den ender i nærmest blæret rock’n’roll. Dictes stemme spænder fra det honninglyse til det saftigt mørke, som cubansk rom.

Hun fraserer forrevet, ømt og skiftende nuance - alt efter hvad hver enkelt sang kræver. Det er personlige sange, men også sange vi alle sammen kan relatere til. Med deres erkendelse af, at livet jo også kan være hårdt og brutalt, beskidt og kort som en barneskjorte.

Og samtidig kan hun besynge glæden og umiddelbarheden i et nummer som ”The Beach” – med sin solskins-ubekymrede linje ”let’s go to the beach/let’s be young again, out of reach”.

- I er supergode til at være stille, lyder der fra sangerinde på et tidspunkt, og opfordrer os samtidigt til at slå os løs, voldplyndre baren og drikke os superfulde. Og samtidig er hun så glad for at spille for rigtig levende mennesker.

Her er plads til både humor og glimt i øjet, og som koncerten skrider frem, får Dicte og hendes julediamanter godt fat i det siddende publikum.

Vi får en mørk, dyster ”Venom” – der betyder gift eller ondskab. Med en tæt organisk bandpuls og med Dicte i det dybe leje, så du kommer til at tænke på Lou Reed, Nico og Marianne Faithfull.

Her er den ramlende ”Stronger”, en hyldest til Dictes datter – ”you make me stronger, girl”, fint dansende på kanten af det delikat rockende.

Men hun og bandet slår sig også løs i en sårbar coverversion af ”Last Christmas”, inden den totale hengivelse – sådan da – til den nye kæreste i den småsarkastiske ”My New Jesus”.

”This is Cool”, julekalendersangen ”Drømte mig en drøm”, – aftenens eneste dansktekstede nummer, Dictes bidrag til julekalenderen ”Absalons hemmelighed” – inden vi nåede frem til ”All I Want is You”.

Det måtte blive til ekstranumre, og blev det også - bl.a. i den vrede, flammende ”I’m on Fire” – på en gang hjerteskærende og harmdirrende over denne verdens uretfærdigheder.

Dicte sætter barren højt i sit engelsksprogede sangskriveri. På mange måder en fremmed fugl på den danske musikscene.

Hun underlægger sig ikke jantelovens klamme begrænsningsbud – ”du skal ikke tro, du er noget”. Jo, du skal eddermame tro, du er noget og så satse hele butikken

Det gjorde hun den aften – og tak for det. En stor, bevægende musikalsk oplevelse, når hun og bandet svinger mellem elegant kølighed og brændende elegance.

Foto: Lars Mørch

Dicte & The Christmas Diamonds

Folkekirkens Hus, Aalborg, torsdag aften, 9. december, 2021.