Når musikken danser

Koncert - Carion Blæserkvintet

Musik er en vildt kompleks størrelse. At huske alle optegnelserne i et musikværk, en node, er en opgave for hjernen, der ville fordre enorm kapacitet, hvis en computer skulle gøre musikeren kunsten efter.

Det er faktisk som et skakspil, hvor hukommelse, strategi, intuition, improvisation og meget andet kræver kæmpe hjernekapacitet.

Hvordan kan en klaversolist huske alle de noder, hun spiller i en tre kvarter lang klaverkoncert? Og hvordan kan hun huske de måske 40-50 værker, hun aktuelt har på programmet. Kan nogen skuespiller recitere Shakespeares samlede værker efter hukommelsen?.

De fem medlemmer af den fremragende Carion Blæserkvintet spiller uden noder - og de sidder ikke på noget tidspunkt.

Altså: ingen nodestativer, ingen stole, ingen assistenter til at blade, medens hænderne har travlt på instrumentet. Samtidigt med at det stiller krav om stor koncentration frigiver det underligt nok ressourcer til noget, der ofte savnes i klassisk musik: koreografi, altså kropslig bevægelse - og intet er så fyldt af musikalitet som netop det.

En blæserkvintet er et 200 år gammelt format, der består af instrumenterne fløjte, obo, klarinet, horn og fagot, altså fire træblæsere og det, der i folkemunde kaldes waldhorn, som jo er lavet af messing, men som i mange sammenhænge spiller sammen med træ'et.

Carion består af estiske og danske musikere, der i 2002 fandt sammen og har skabt en succes, der har gjort ensemblet internationalt berømt, skaffet flere priser og gjort mange CD-indspilninger muligt. Hvorfor?

Fordi gruppen består af musikere, der hver især er yderst talentfulde. Ingen af dem har brug for - som i en orkestergruppe - at gemme sig bag andre, de kan allesammen det hele selv.

Dette overskud akkumulerer endnu mere talent: evnen til samspil. 5 x 1 giver ikke 5, men 50+ i sådan et tilfælde. Der etableres en slags kollektiv bevidsthed, en organisme, der virker som ét instrument i hænderne på én musiker. Men de er altså fem.

Når kammermusik virker bedst, er det vanskeligt selv for den kræsne anmelder at udpege en enkelt musiker som bærer af resultatet.

En anden specialitet hos Carion er, at musikerne næsten aldrig står stille. De flytter sig uophørligt, går ind og ud mellem hinanden, samler sig, spreder sig vender sig fra og til hinanden.

Det er helt klart en indøvet koreografi, hvis formål er så at sige at spille på mimik og kropssprog. Det er meget spændende og giver musikken en ekstra dimension, fordi det virker så meningsfuldt og gennemført.

Carion spiller naturligvis fra det store katalog af originalmusik for deres besætning, men også en del arrangementer, som ensemblets danske hornist står for. "Vi har forbedret Stravinsky, hjulpet ham på vej" som der siges ironisk. Og man fristes til at give dem ret, for det er godt lavet.

Ensemblet har travlt. De spiller alle i andre sammenhænge og som ensemble ofte i udlandet, men de bør naturligvis inviteres igen og gerne med et mere bastant program, end - indrømmet: aldeles udmærkede, men lidt inferiøre værker under titlen "Karneval i Venedig".

Carion burde have alle seks stjerner. De får de ved næste besøg, hvor Musikkens Hus enten inviterer dem op i koncertsalen eller tilpasser Intimsalen, så den imødekommer de særlige krav, klassisk kammermusik stiller. Der var ca. 60 publikummer, og de blev budt velkommen af en anonym herre. Det ville være høfligt at præsentere sig.

Carion blæserkvintet

Musikkens Hus, Intimsalen, fredag aften.