Skip to main content
festival

Der bliver fest i Nibe

Der må højst samles 10.000 til koncert til sommer. Men uden overnatning. Uden den klassiske festival med alt hvad det indebærer. Det betyder, at Roskilde Festival for andet år i træk har smidt håndklædet i ringen. Det betyder også, at der heller ikke bliver Nibe Festival i år. Men der bliver fest i Nibe, lover chefen for det hele Peter Møller Madsen. - Vi er ikke aflyst endnu, siger han. Men det kommer nok. Det er dog svært at vide, hvor dagens udmelding fra kulturministeren og ekspertgruppen ender, når den har været under politisk behandling. - Det var ikke det, vi havde håbet på, men det var det, vi havde frygtet, siger Peter Møller Madsen. Men han har en Plan B. Den har han og folkene bag festivalen arbejdet på i lang tid, for de har jo nok haft fornemmelsen af, hvilken vej det bar. Frygter for frivilligheden - Festival-konceptet er over and out. Hvis man ikke kan bevæge sig fra scene til scene, så giver det ikke mening. - Jeg frygter også for, at det kan få konsekvenser for frivil...