Smuk svanesang

Jørgen Emborg: ”Swan songs”

Den danske jazzpianist Jørgen Emborg, 67 år, har kæmpet med Parkinson, og i begyndelsen af 2020 tog den lammende sygdom for alvor fart, og pianisten måtte indse, at næsten alt fysisk aktivitet nu var en umulighed.

Herunder også at spille piano. Så hvad gør man? Indspiller en svanesang! Den har taget form af dobbelt-cd’en her og tilbyder både et tilbageblik på Emborgs tidligere udgivelser plus 12 helt nye sange med sangerinden Sinne Eeg, som vokalist på fire af dem.

Svenske Lars Jansson er stand-in ved de sort-hvide for Emborg, og hans lyrisk, elegante spil passer perfekt til kompositionerne. Emborgs varemærke har, når han er bedst, altid været evnen til både at byde på udfordrende harmonier og samtidig komponere sangbare melodier. På en gang sofistikeret jazz og samtidig popmelodisk nynnende.

Lyt blot til de to første akustiske numre, på cd 2, ”Emborgs greatest”, ”Februarkrystaller” og ”Vinterdage”, fra pladen ”Sargasso” (1979). Det på en gang ekspressive, lyriske som genskaber vinterens specielle eufori af høj blå himmel, knitrende frost og solens favntag med kulden. Med Emborgs delikate, klingende spil og magtfuld saxspil fra Jan zum Vohrde.

Det er numre, som stadig holder her 40 år efter. Men ellers var Emborg jo ikke bange for at eksperimentere med det mere populære og funkede. Som det er at høre på Frontline-nummeret ”Breathless” med Cæcilie Norby på vokal i et tidstypisk jazz-rocket arrangement.

Faktisk modtog Frontline i 1985 den prestigefyldte Ben Webster-pris, og ved prisoverrækkelsens koncert var det ældre jazzpoliti godt repræsenteret og gav udtryk for deres utilfredshed med årets prismodtager. - Kommercielt skidt, lød det, og bandet modtog først egentlig klapsalveanerkendelse, da de ydmygt annoncerede, at nu ville så de spille deres sidste nummer.

De nye numre nyder udover Jansson godt af tenorsaxofonisten Hans Ulrik og Mathias Heise på kromatisk mundharpe. Sidstnævnte er på niveau med den afdøde hollandske mester Toots Thieleman.

Heises muntre og samtidigt kompetente spil giver kompositionerne en friskhed, der på en gang favner melodiernes popkvaliteter og samtidig dristigt udforsker de improvisatoriske muligheder. Lyt blot til cd 1, ”Swan Songs”- åbningsnummeret ”Running”.

Sinne Eeg, jazzpigen fra Lemvig, synger vanligt ubesværet og bøjeligt som søens siv for vinden, og passer på den måde perfekt ind.

Hørt med disse øren, bliver hun sine steder lidt for fersk perfekt. ”Just a simple melody” hedder et af dem, hun lægger vokal på, og det bliver næsten for lyrisk pænt med strofer som ”it’s just at simple melody/the way a simple song should be/a song of you and me”.

Men hørt samlet er det et både repræsentativt og imponerede cv fra en pianist, som med denne svanesang understreger sin betydning for den danske jazzscene og bare byder på en stribe gode melodier.

Samtidig er der genhør med alle de gode sangerinder Emborg har arbejdet tæt sammen med på den vokale front, bl.a. Hanne Boel, Mona Larsen, Nanna Lüders, Malene Mortensen og tidligere nævnte Cæcilie Norby.

Udtrykket svanesang kan spores helt tilbage til oldtiden. Svanen synger, når den skal dø, siger overtroen. Og i oldtidens dødstro lød forklaringen, at døde mænds sjæle fløj bort med svanerne, og det derfor var sjælene, man kunne høre synge.

Sjælfuldt er det under alle omstændigheder. Og sofistikeret stilsikkert.

Foto: Gorm Valentin.