Skip to main content
Jazz/crossover

Uendelige meditationer

Jakob Bro: ”Uma Elmo”

Den danske guitarist Jakob Bro kan jo alt på sin hvide Telecaster blokguitar, og på sit nyeste album ”Uma Elmo” har han slået strengene sammen med den norske trompetist Arve Henriksen plus den spanske trommeslager Jorge Rossy.

Albummet åbner uendeligt poetisk drømmende med Henriksens fortroligt hviskende trompet i nummeret ”Reconstructing A Dream”.

Trompetens manipulerede tone lyder i begyndelsen nærmest som fed tværfløjte, mens Bro væver sine gennemsigtige ”akvarel-lyd” ind, og Rossy tilføjer sit delikat, nuancerede trommespil.

Det er fjerlet, som en glidende cumulussky oven over dit hoved. I virkeligheden er det musik til uendelige meditationer, hvor dine egne tanker kan falde til ro, og du selv kan frit kan lade associationerne flyde.

Men tro nu ikke at det blot er andægtig yoga og weelness-banalitet. Der kan godt gå lidt syret freejazz i den, eller blive ganske morsomt med den nærmest oboagtige åbningstone...