Skip to main content
kunstudstilling

Vråudstilling - nu med Grafisk Værksted

KUNST: Vråudstillingen 2021 Det har stået på i 79 år - det der med Vråudstillingen. Maleren Svend Engelund fandt på det tilbage i 1942. Siden dengang er gruppen bag blevet udvidet. Udstillerne falder i to grupper: Medlemmerne og gæsterne. På den måde er alt ved det gamle. Der er dog én ting, som er lidt anderledes i år. En af gæsterne er nemlig ikke en person, men en institution: Grafisk Værksted i Hjørring. Grafisk Værksted er en virkelig vigtig institution i det nordjyske. Her har kunstnere fra hele landet lavet litografiske værker gennem flere end 50 år. Når kunstnerne arbejder der, er en del af kontrakten, at de skal aflevere et par værker til værkstedet. Det har med andre ord et gigantisk bibliotek med deres produktion gennem årene. Og dele af den produktion kan man se på årets udstilling. Der er mange gode værker på udstillingen. Men det, der måske frydede mig allermest, var denne ophængning af værker fra værkstedet. De hænger tæt - men godt. Der er mange. De dækker over et gigan...