Skip to main content
Kunsthal spritten

Spritten er klar - om tre år

Alle kender Aalborgs vildeste og største kunstværk. Men ingen har set det endnu andet end som tegninger. Det kommer de nu heller ikke til de første par dage. Faktisk går der tre år, før der for alvor bliver adgang til Tomas Saracenos ”Cloud City” og den tilhørende Kunsthal Spritten.

I et års tid har Mads Damsbo været chef for kunsthallen, som altså først står færdig i 2024.

Som chefen for det hele er hans opgave lige nu ikke at arrangere udstillinger. Det er dels at stå i spidsen for byggeriet og dels at udtænke en kunstnerisk profil til stedet.

Efter et års ansættelse har Mads Damsbo deltaget i omkring 100 byggemøder. Så sådan en kunsthal bygger bestemt ikke sig selv. Meget skal planlægges, inden håndværkerne slippes løs på området.

- Vi har lagt os fast på, at profilen skal være skarp på digital kunst. Det bliver vi de første, som gør i dette her land. Jeg er ikke ekspert på området, så jeg har også travlt med selv at blive klogere på, hvad der foregår ...