Sart, feminin, overdådig og lidt rodet

KUNSTUDSTILLING: "Transparens"

"Transparens" er en meget stor og overvældende udstilling. Det er også en noget anmassende og rodet udstilling. Først og fremmest er det dog en meget feminin udstilling. Det ses på værkerne. Men det ses også på udstillerlisten: Det er 13 kvinder, der vises. Ingen mænd.

Der er virkeligt mange gode værker, men overordnet er udstillingen nok lidt for blandet. Det ville være mere rart, om de enkelt kunstnere var blevet sektioneret. Så ville det være nemmere at fordybe sig i hver enkelt kunstners værk og hele portefølje. Som det er nu, er de fleste kunstnere spredt over hele udstillingens mange lokaler.

At de således er spredt, kunne være helt fint, hvis man fik fornemmelsen af, at der så var nogle temaer, der bandt værkerne sammen. Men Deres udsendte var ikke i stand til at finde temaer. Måske er der andre øjne, der ser mere end mine.

Mange af værkerne på udstillingen lever op til det transparante. De er lyse og gennemsigtige. Det er værker flettet af hør, der er luftige skulpturer, men det er sandelig også billeder malet lag-på-lag, hvor man kan se gennem de tynde lag og se, hvad der er malet inden under.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er nemt at se forskel på mande-kunst og kvindekunst. Men jeg bilder mig selv ind, at værkerne på denne udstilling (oftest) er lidt lysere, mere sarte, mere koloristiske. Ja: Mere feminine. Og det er altså rart, når det jo er mændene, der er så dominerende inden for kunsten.

Nanna Riis Andersen lever med sine værker 100 procent op til udstillingens titel, altså det transparente. Hun rammer en fin gennemsigtighed. Nogle af hendes værker virker næsten tredimensionelle. Især værket "Netting" er jeg helt pjattet med.

Ann-Lisbeth Albek Sandvig griber opgaves helt anderledes an. Her er der en overdel og en underdel på hvert maleri. Nederste del forfølger et mønster, mens overdelen byder på et mere overordnet motiv. Tina Hvid viser 17 værker i stentøj. Nogle har titler, andre har ikke. Men det er ikke titler, der giver et clou om motivet, for de mange figurer minder mest om store, blanke svampe (bøghatte?). De er både kønne og finurlige.

Lene Winther arbejder med stof, plader og stentøj. Nogle af værkerne ligner gigantiske nylonstrømper fyldt med sten. Også her er der overensstemmelse med udstillingens titel, for man kan se igennem stofferne. Det er meget organisk, men sandelig også meget smukt. Mia-Nelle Drøschler har en meget varieret motivverden. Det sjoveste værk er dog ikke til salg: Det er malet direkte på Kunstcentrets væg. Det er gigantisk, og kunne være en fin morsdags-buket. Inger Odgaard laver store, gennemsigtige skulpturer. De ligner noget, man kan finde i et koralrev, blot i mere afdæmpede farver. Det er ganske nydeligt. Men nok lidt svært at placere i et privat hjem.

Lene Juhler arbejder elegant med flettet hør. Ofte holdt i blå nuancer. Hun har også fem flotte bannere hængende i Kunstcentrets store sal.

Når man har hygget sig i centrets stueetage, fortsætter udstillingen på første sal. Her får man en eksplosion af sanseindtryk. Her hænger værkerne tæt og bibringer en dejlig hule-agtig stemning.

Marie Retpen og Begitte Lynge Andersen har nogle fine ting i stueetagen, men deres værk heroppe, "Et rigtigt menneske" er virkeligt imponerende. Det er en total-installation, som man mest har lyst til at falde i staver over... Men det er blot en overdådig ouverture til udstillingens hovedværk (i min optik), nemlig Kristin Rombergs 21 værker skabt af akryl på lærred - uden indramning - som hænger på snore ned fra loftet. Det er overdådigt. Det er krasse farver, fantastiske former og alt sammen så tæt  på, at man skal krabbe sig igennem værkerne. Det er svært at undgå at berøre værkerne, når man går gennem denne del af udstillingen.

Værkerne sælges enkeltvis. Men hvor ville det dog være synd at splitte denne installation op. For det er en ophængning, der virkelig skal opleves. Det er helt klart også den bedste oplevelse på udstillingen.

Jeg har givet fire stjerner. Men der er masser af enkeltværker, der sagtens kunne være yderligere en stjerne. Og ja: Der er flere kunstnere med end dem jeg har nævnt.

Men kom endelig afsted, for "Transparens" er ikke noget, du ser til daglig.

Se flere billeder fra udstillingen under faktaboksen.