Det er godt nok mørkt

KUNST: Pierre Huyghe: "Offspring"

Allerede i billetlugen kommer advarslen: Der er meget mørkt i udstillingen. Men altså: Ned ad trappen og ind i Kunstens underjordiske mørkekammer for at se "Offspring". Og vel inde i salene må man konstatere, at det der med mørkt er en underdrivelse.

Jeg har aldrig været på en udstilling, der er så mørk.

Jeg ved også, at der er en trappe i udstillingslokalet, så jeg færdes med forsigtighed. Man skal jo nødigt skvatte. Derfor bevæger jeg mig med museskridt fremad.

Det viser sig, at trappen er oplyst. Ganske svagt oplyst. Men er det alle trin, der har fået lys? Jeg bevæger mig forsigtigt frem. Som på en knivsæg.

I det fjerne ser jeg et akvarium. Men først skal jeg ned ad trappen. Mine øjne har endnu ikke vænnet sig til mørket. Jeg hager mig fast til handicapelevatoren, mens jeg forcerer trappen. Stadig på grund af frygten for fald.

Jeg går hen til akvariet/kunstværket, som Kunsten har indkøbt til sin faste samling.

Er der liv?

Der er intet der rører sig i vandet, men lyden fortæller mig, at der er vand.

I det hele taget er lydene vigtige på denne udstilling. Eller er det sanseapparatet, der er skærpet ekstra på grund af øjnene, der næsten er sat på pause i dette mørke?

Jeg dvæler ved akvariet i lang tid. Men jeg ser ingen bevægelser. Er der dyr i vandet, så er de sat på pause. Der er nogle store sten i vandet. Der er noget, der ser organisk og livagtigt ud, men intet rører på sig.

Et par lamper begynder at blinke i det fjerne. Selv om sådan noget stroboskoplys kan være noget anstrengende, så er det rart lige her. Det giver nemlig nogle få sekunder, hvor man kan orientere sig og måske få et lille overblik.

Der er en kakofoni af lyde. De kommer alle vegne fra. Det er i starten truende dyrelyde. Det er et dyr, der knurrer. Det er lyden af hvepse eller bier. Pludselig lyder et piano bag én. Harmoniske toner afløser det truende lydbillede. Bag mig opstår et billede. På en skærm ser jeg noget vand. På en anden en skovbund. Men selv om der er levende billeder på skærmene, så er der stadig mørkt.

Pludselig ser jeg teaterrøg. Og lamper der lyser det op. Der danner sig smukke mønstre i røgen. Det giver tryghed. Omsider en smule tryghed midt i al den farlige mørkeleg. Men jeg må op ad trappen for at se det.

Der er gået så lang tid i mørket, at jeg så småt kan orientere mig. Men jeg er ikke overmodig. Jeg bevæger mig fremdeles i et langsomt tempo.

Jeg går hen til de forskellige videoskærme. Du kan se billeder derfra her ved anmeldelsen. Men jeg kan godt love dig for, at det er meget mørkere i virkeligheden. Også så mørkt, at billederne ikke giver indtryk af, hvordan det opleves i virkeligheden.

Det anbefales at bruge 45 minutter på udstillingen, fremgår det af plancherne ved indgangen til udstillingssalene. Jeg tror, jeg brugte 20 minutter, hvoraf jeg ikke kunne se noget som helst de første fem minutter.

Men udstillingen kan ikke trækkes til 45 minutter. Det er for længe at bruge på de fire-fem værker. Man kan nemlig heller ikke sidde. Det kunne være rart med lidt stole og bænke, hvor man meditativt kunne sidde og vente på, at natsynet indfinder sig.

Udstillingen er fin. Der er også noget meditativt over lydsiden. Den er beroligende i alt det mørke og farlige.

Men at præsentere "Offspring" i så massivt et mørke, er ikke entydigt en god idé. Jovist er det en oplevelse i sig selv med alt det mørke, men jeg tror, at værkerne var blevet bedre, hvis der var skruet op for lysintensiteten. Herunder også på videoskærmene. Og jeg mener ikke skruet kraftigt op. Bare lidt mere. For det er ikke blot svært at orientere sig i lokalet. Det er også svært at se, hvad de enkelte værker indeholder.

Et af værkerne er placeret i museets skulpturpark. Det er en skulptur af en liggende kvinde med en levende bikube i hovedet på figuren. Pas på. Det er kunst, der kan stikke.

Museet viser indtil 23. oktober også udstillingen "Sky to the east - sky to the west". Det er en udstilling med mange spændende og gode værker, men det er noget svært at se, hvad der tematiske bringer værkerne sammen. Du kan se nogle billeder fra den udstilling under faktaboksen.