Skip to main content
Kunst

Barcelona - et overflødighedshorn af kunst

Siden Tjæreborg-præsten i 1950 sendte den første busfuld kirkegængere til Spanien, har danskere haft den spanske sydkyst som et af de mest foretrukne rejsemål.

Mange er som bekendt emigreret med flæskestegen under armen til de varme himmelstrøg, men fly- og rejseselskaber kan fortælle, at Barcelona også er blevet et yndet rejsemål for danskere, herunder kunstinteresserede nordjyder.

Jeg har i to årtier haft Barcelona som mit foretrukne spanske rejsemål - især p.g.a. de overvældende tilbud på kulturområdet, mere specifikt billede/rumkunst. Jeg besøger byen og dens 1,6 mio. indbyggere nogle gange om året.

Mit seneste ærinde havde jeg i begyndelsen af maj. Det var overstået på en aften, men jeg benyttede anledningen til at (gen)besøge en række kunstmuseer i en uges tid. Mange seværdigheder kan man nøjes med at se én gang, også en del kunstmuseer, men de fleste af disse har, ud over faste samlinger, ofte midlertidige udstillinger af interesse.

Som mange andre steder skal man først kæmpe sig igennem en jungle af forkortelser: MACBA, MOCO, MUHBA, MNAC, MEAM, CAIXA, CCCB m.fl. "Museu Picasso" og "Fundació Miró" siger sig selv. Men når man først har fundet de 20 museer og valgt nogle stykker ud, kan man se frem til store oplevelser.

Picasso i Barcelona

Picasso Museum er et must. Museet, der åbnede 1963, rummer 4.200 værker af Picasso (1881-1973), herunder en arv på 900 værker, som Picasso selv donerede i 1970.

Picasso (født i Malaga) opholdt sig i flere perioder af sit liv i Barcelona, første gang, da han som 14-årig gik på akademiet her. Særligt interessant er det at se, hvordan han allerede da var en fremragende naturalist. Et portræt af renæssancemaleren Diego Velázquez, der interesserede Picasso hele hans liv, viser det.

Efter akademiet drog Picasso i 1900 til Paris og det blev epokegørende for ham. Her udviklede han sin abstrakte stil, og allerede fra 1904 opholdt han sig permanent i Paris, hvor han fik succes bl.a. med scenografi og kostumer til de balletter, den russiske danser og koreograf Diaghilev havde stor succes med. Resten er historie - Picasso blev én af sidste århundredes største og mest flittige billedkunstnere.

Han vendte tilbage til Barcelona i flere omgange, bl.a. i 1957, hvor han skabte 58 malerier, inspireret af idolet Velázquez, betitlet Las Meninas efter et af Velázquez hovedværker. Den store samling udstilles permanent på museet.

Bysbarnet Miró

Joan Miró (1893-1983) var også én af sidste århundredes største billedkunstnere, født i Barcelona.

Også han flirtede med modernismen, herunder surrealismen, også han var uhyre flittig og også han donerede en stor del af sine værker til den catalanske hovedstad. Naturligt nok byggede man et museum til den store arv, og arkitektopgaven blev lagt i hænderne på Josep Lluís Sert, en af funktionalismens banebrydende catalanske arkitekter.

Miró museet, som også er et must, ligger på bjerget Montjuïc sammen med mange andre kulturinstitutioner, det olympiske stadion, byens gamle borg og ikke mindst lokationen for Verdensudstillingen i 1929, hvor ét af sidste århundredes mest legendariske arkitekturværker skabtes og stadig er en attraktion.

Verdensarkitektur

Den tyske Bauhaus-arkitekt Ludwig Mies van der Rohe siges at have opfundet begrebet "less is more". Uanset om det er rigtigt, er hans tyske pavillon til Verdensudstillingen i Barcelona i 1929 blevet et arkitektonisk ikon for sidste århundrede. Skal man være lidt drilsk, kunne huset ligne en skrumpet udgave af en moderne Hasserisvilla.

I forhold til den enorme interesse og de bunker af litteratur om bygningen, som helt berettiget har skaffet den plads på første parket i arkitekturhistorien, så er det, der imponerer, hvor meget skønhed, afklarethed og enkelthed, der møder én ved besøget - og ikke mindst den beskedne størrelse.

Der er under 100 m² indendørs areal, hertil et par vandbassiner, en forgård og en baggård og en loftshøjde på mindre end 3 meter. Eneste indhold er skulpturen "Alba" af den tyske skulptør Georg Kolbe, som huset er født med - og så en smule af van der Rohes møbelkunst. I dette spartanske og alligevel overdådige kunstværk kan jeg tilbringe et par timer - igen og igen!

Ud over at være en af Barcelonas mest besøgte attraktioner, anvendes pavillonen også til en mængde kunst- og kulturarrangementer, ligesom det faktisk er muligt at leje den privat - hvis man kan nøjes med 40 personer til festen...

Det nye og det nyeste

MACBA - Museum for samtidskunst åbnedes i 1995 efter en lang forhistorie. Med samtidskunst menes der kunst efter 1945 af spanske, herunder (især) catalanske kunstnere. Den faste samling, der udelukkende består af donationer, rummer godt 5.000 værker, som vises frem i skiftende udstillinger, men MACBA er også kendt for sine midlertidige udstillinger.

Den 70-årige lokale, højt anerkendte, tekstilkunstner Teresa Lancetas udstilling "Vævning som open source" tager udgangspunkt i et begreb fra it-verdenen, som denne skribent ikke rigtigt forstod. Men Lancetas værker er i både antal, form og udtryk aldeles imponerende og måske kunne længere tids dvælen ved de mange tæpper hjælpe på forståelsen. Det er der mulighed for frem til 11. september.

Rafael Tous, samler af især konceptkunst er én af donorerne til MACBA, og fra hans samling udstiller man denne tid nogle vægtige værker, her igen af catalanske kunstnere.

De bygger på materialer fra hverdagen, der får nye betydninger ved at indgå i kunstneriske sammenhænge. Det kan være kommentarer til krig (sikkerhedshjelme udstillet i en "sejrsallé"), til overforbrug og bæredygtighed (tusindvis af overflødige genstande fra et supermarked).

De politiske undertoner kan ikke overhøres og alt i alt gør udstillingen stærkt indtryk. Den lukker 6. juni med mindre man, som det ofte sker, forlænger.

MACBA præsenterer altså avantgarde - kunst, der er eller har været forud for sin tid, da den blev skabt. Det er ét af de mest betydningsfulde af Barcelonas kunstmuseer.

MOCO - MOdern and COntemporary art museum - er det nyeste skud på stammen af kunstmuseer i Barcelona. Pakket ind i troen på at kunst kan skabe en fredelig og forenet verden - "In Art We Trust" lyder sloganet - har et hollandsk galleripar, Kim og Lionel Lagchies, skabt MOCO Amsterdam i 2016 og MOCO Barcelona i 2021.

Udgangspunktet er deres kommercielle galleri i Amsterdam, men også ambitionen om at præsentere det nyeste nye, herunder konceptkunst og street art som man f.eks. kender det fra Aalborgs gavl- og graffiti kunst.

MOCO sigter højt og lige nu vises en udstilling med værker af den mytiske og mystiske amerikaner Banksy, som ingen siges at have set, ligesom meget få kender hans identitet.

Alligevel er han de seneste år blevet verdenskendt og hans værker sælges til svimlende priser - hvis de altså kan købes, for Banksys kunst handler mest om graffiti og street art.

Det er da også mest navnet, der trækker hos MOCO, for der er kun 3-4 værker af Banksy, bl.a. hans "Home Sweet Home" som bringer mindelser om den aktuelle sag om "hærværk" på et Jorn-maleri i Danmark. De vises sammen med værker af den chilenske surrealist Guillermo Lorca og den amerikanske kunstfotograf David Lachapelles Jesus-billeder bl.a. den sidste nadver i en slags pop art fortolkning.

Men MOCO kan ikke sige sig fra af det kommercielle, og i det lidt for blandede museum finder man også en enkelt Picasso, en Damien Hirst og (en kopi af) en af Warhols gudinde-skulpturer. Der er gjort meget ud af selve museets design med electronica i højttalere, labyrinter, man hverken kan finde ind i eller ud af og den slags. Alligevel: er man til det nyeste nye, så er det her.

Under mit ophold i Barcelona var der både arkitektur- og filmfestival. I det hele taget sker der noget på kulturfronten året rundt og det meste har høj kvalitet.

De frihedselskende catalanere, hvoraf mange gerne vil bryde med Spanien, er gode til at gøre opmærksom på regionens og deres egne fortræffeligheder, så det er nemt at lede de mange attraktioner og det aktive kulturliv frem via nettet. Man rejser aldrig forgæves til den nordspanske hovedstad.

Foto: Evanthore Vestergaard

Se alle artiklens billeder under faktaboksen

Faktaboks - om Barcelona

  • Det tager knap 3 timer at flyve til Barcelona. Man kan rejse fra Billund og København til overkommelige priser.
  • Et Barcelona Card kan være en god investering. Det giver adgang til de vigtigste kulturinstitutioner, offentlig transport inkl. lufthavn mv. Priser fra 18 €.
  • Man bør naturligvis også se Antonio Gaudís arkitektur, ikke blot hans ufærdige kirke La Sagrada Familia, men de snesevis af lokaliteter han også satte sit præg på. Der var andre samtidige arkitekter og møbelkunstnere, der bidrog til art nouveau/catalansk modernisme ligesom nyere og nutidig arkitektur bestemt også er en beskuelse værd.
  • Fortvivl ikke: solen skinner også i Barcelona, og temperaturerne kan være høje, men i gåafstand fra det kendte strøg La Rambla findes der glimrende strande.
Arkiv