Fantasi- og modløst

Jeg er vokset op 1958-66 ca. 30 meter fra Banegårdspladsen i Aalborg. Siden 2013 har jeg haft kontor 10 meter fra Banegårdspladsen.

"Hvor?" vil mange nok spørge - med rette, for pladsen har siden 1963 heddet "John F. Kennedys Plads", men for mig er det stadigt pladsen, der huser Aalborg Banegård fra 1902. Jeg boede/bor på Boulevarden, som samme år blev til gade ved gennembruddet fra midtbyen til banegården. 

Jeg har altså siddet i første parket på mit kontor til den modernisering, som pladsen har været igennem det seneste par år, og som nu erklæres for færdig og bare venter på at de nye såkaldte BRT-busser, lokalt kaldet "+PlusBus" til efteråret begynder at køre folk fra vest til øst.

Jeg har nysgerrigt og forventningsfuldt fulgt med i det store arbejde, talt med mange arbejdere, der har skabt den nye plads, og undervejs undret mig, rystet på hovedet og kommenteret udviklingen.

Nu har jeg besøgt den færdige plads sammen med fotograf Lars Mørch, der ud over at tage fotos, har hjulpet mig til at forstå en del af det visuelle udtryk, og givet mig nogle forklaringer på de logistiske udfordringer, der har været undervejs.

Den slags ved Lars også en del om.

Jeg synes, at pladsen er et fantasi- og modløst misfoster af arkitektur, funktion og oplevelse.

Men før jeg forklarer hvorfor, indrømmer jeg gerne, at det er en god idé at udvikle byens infrastruktur.

At centrum for det, bliver busstationen fra 1961 og banegården fra 1902, hvorfra man hurtigt og ofte kan komme til lufthavnen, kun 6 km fra centrum, og at den nye plads har andre fordele.

Jeg synes også, at stedet trængte til fornyelse. Jeg anerkender, at de mange caféer og butikker på og omkring pladsen bidrager fint til bylivet, og at Kildeparken byder på gode rekreative muligheder. 

Den nye plads er ikke noget indbydende sted at være. Men det er ikke meningen, at folk skal opholde sig på pladsen, har jeg fået at vide.

I virkeligheden skal de ikke vente på de mange busser, men bare hoppe af og på dem, fordi de kører i pendulfart.

Pladsen skal altså hverken være kreativ eller rekreativ, men et trinbræt. OK, men man måske godt tænke en smule på udseende og funktionalitet, selv om folk ikke skal være der alt for længe ad gangen.

Som med andre moderniserede pladser i byen er det beton og granit, der dominerer. Reminiscenser af en stilretning man kalder brutalisme, især overdækningen: seks søjler med et fladt tag.

Hvorfor er der ikke solceller deroppe?

Der er ganske vist nogle grønne områder på pladsen, rabatter med træer og potteplanter, men de er der kun for et syns skyld og må ikke betrædes.

Det eneste funktionelle på pladsen er nogle træbænke, hvor man kan nyde solen, hvis den trænger igennem, når beplantningen vokser til. Hvorfor er man ikke gået ind i bæredygtighedstrenden og har skabt nogle "vilde" naturdele?

Hvad man kun kan se fra oppe fra, er nogle græsplæner på overdækningen. Man kan til gengæld se, at fugt er ved at trænge gennem betonen og afdække den rustne jernarmering.

Det ligner en byggeskandale. Til gengæld er der ikke vand andre steder på pladsen. Hvorfor ikke? - F.eks. et lille bassin til børnene.

Jeg undrer mig over, at der ikke er flere kreative brugsmuligheder. Hvorfor ikke anlægge en legeplads til børnene?

Eller en petanquebane til de voksne? Hvorfor er der ikke en græsplæne hvor man kan tage solbad? Hvorfor ikke en lille kaffebod? Hvorfor må man ikke vente på en mere kreativ facon end at stå at glo i en mobil?

Så havde jeg håbet, at rytterstatuen ikke kom tilbage. Den passer ikke på en moderne plads, og kong Chr. IX har ingen relevans for byen.

Havde man så bare skrottet piedestalen, og sat statuen ned på jorden med en lille trappe, så ungerne kunne lege ride ranke på hesten.

Men kongen på hesten står bare og fylder og ser gammeldags ud. I øvrigt er der ikke blevet plads til kunst på pladsen - bortset fra Bonnesens statue.

Hvorfor ikke? I Paris-bydelen La Defence har man indbygget toner i nogle af fliserne, så der opstår fin og ikke for dominerende musik, når folk går på dem.

I sammenhæng med det er designet af belysningen en katastrofe. Ikke mindre end seks forskellige typer lamper er der, og de taler ikke sammen designmæssigt. Det er en fantasiløs skov af stålrør, hvor man skal bøje nakken meget for at se, at der sidder nogle svage lamper øverst.

De høje punktlys-lamper er en god idé, forklarer Lars mig.

De lyser op der, hvor de skal og bruger lidt strøm. Point taken, men kønne er de ikke.Det er det offentlige toilet heller ikke. Og hvorfor en affaldsstation, når der er 40 meter til den nærmeste? Det havde været bedre med en mængde mindre, fikse skraldespande.

Så er der de nødvendige installationer, kloakdæksler, elskabe og den slags.

Skjul dem eller flash dem - den valgte mellemløsning ægger til graffiti og plakater. De er der allerede, og i løbet af nogle uger ser det herrens ud, fordi det er ren anarki.

Engang var der en halv elegant plakatsøjle - sæt dog en smukkere af slagsen op.

Jeg mener, at pladsen er et misfoster. Der har hverken været fantasi eller mod til at skabe en plads, der passer til 2023.

Nu er Aalborg jo ikke en storby set i større sammenhæng, men når man er så forfængelige at opkalde en plads efter én af sidste århundredes mest betydelige politikere, burde man måske tænke lidt større og kreativt.

Derfor: Omdøb den til Banegårdspladsen igen. Den der trend med Kennedy er 60 år gammel og kopieret så mange andre steder, at den er helt outdatet. Hvorfor skal et tres år gammelt mord på en amerikansk præsident markeres i en nordjysk by?

Det her er og bliver Banegårdspladsen.

Endelig det mest uforståelige: kælenavnet for de nye busser. Hvem katten har fundet på at sætte et "+"-tegn foran Plusbus. Retteligt burde man så udtale det plusplusbus. Indtil videre er det minusminus.