Dyrene er en endeløs inspiration. Mennesket som art har i hele sin historie været afhængig af de andre, og det slår ikke mindst igennem i sproget.
I en tidligere klumme så vi på, hvordan vi laver ord ud fra de lyde, som dyrene frembringer. Grynt, hvin og prust. Vi taler med billeder og metaforer, der udgår fra både de vilde dyr og dem, vi har tæmmet og nu har som husdyr eller kæledyr.
Folk ’raser’, siger man, de ’slår sig i tøjret’, eller de er ikke til at ’styre på 5 tønder land’. Alt sammen noget, der stammer fra vores erfaring med husdyr, selv om vi ikke tænker sådan på det.
Enkelte gange er en dyreart simpelthen blevet til et udsagnsord. Det sker ikke tit, men det sker, og nu kommer nogle af tilfældene. Man kan ’abe efter’.
En efteraber er en, der kopierer en andens adfærd og måske især en andens mimik og ansigtsudtryk. Det er faktisk let at se for sig, at aber spejler sig i hinanden, og de er jo da også som primater meget nært beslægtet med os.
Deres ansigter kan ligesom vores indrette sig efter den andens humør og spejle det, så man føler sig forstået, eller så man føler, der bliver gjort nar.
Åh, vil du ikke rende og hønse, siger du måske. Men hvordan ’hønser’ man? Hvad gør høns? Udtrykket betyder, at noget er for mærkeligt til at give mening. Man udtrykker sin skepsis eller foragt: Den, der skal rende og hønse, er utroværdig.
Måske ugler han eller hun også sit hår. Deri ligger, at håret bliver uordentligt og pjusket, og faktisk er uglen ofte blevet taget som et dårligt varsel. Men der er godt nok ikke ugler i mosen, for det tror man er en fordrejning fra ulve, som mere naturligt holder til der.
Et andet dyr med dårlig presse er slanger. Alligevel kan man ’slange sig’, uden at det ses som noget farligt. Det bliver næsten altid brugt sammen med at ligge, og det er vel forståeligt nok, eftersom slanger ikke har ben.
Når nogen ligger og slanger sig, er det underforstået, at de driver den af, de laver ingenting eller i hvert fald for lidt.
Menneskeheden har også længe haft et anstrengt forhold til rotter. Selv her i den civiliserede by er de tættere på, end vi har lyst til at vide. Og rotten kan også blive til et udsagnsord.
Man kan ’rotte sig sammen’, og det er for så vidt en rimelig beskrivelse af, hvad de socialt meget begavede dyr gør. Sammenrotninger er nu for det meste i ond hensigt, tilfælde, hvor et flertal tryner et mindretal.
Ved andre dyr er der mere tale om fysisk lighed. Om folk, der går på en særlig måde, kan man sige, at de ’storker’ af sted. I så fald tænkes der helt sikkert på en gangart, der er præget af lange, stive ben.
I moderne tid har man også opfundet udsagnsordet at ’hamstre’. Det er det, en hamster gør, når den fylder sine kindposer med meget mere føde, end den kan sluge.
I kindposerne transporteres maden til et depot, som hamsteren så kan trække på i smalle tider.
Denne adfærd bruges til at beskrive, hvad mennesker kan finde på i krisetider. Når statsministeren siger, man ikke skal bekymre sig om at komme til at mangle wc-papir, kan det være, hun har ret. Men mange mennesker gør præcis som hamsteren, de skynder sig at fylde depoterne op, de hamstrer.
Når det gælder de allernærmeste hus- og kæledyr, findes der eksempler, der peger i lidt forskellige retninger. For grisen gælder det, at kært barn har mange navne. Hvad enten man siger gris eller svin som betegnelse, kan det også bruges om handlinger.
Man ’griser’ i det små. Det er ofte noget, børn gør. Sådan noget griseri, siger de voksne så. De har helt glemt, hvor sjovt det er at lege med maden eller rode i jord og få maling på sit pæneste tøj. Det er nok en grad værre, når man ’sviner’, og hvem kan nu forstå det? Hvorfor er det værre at svine end at grise?
Svineri forekommer ofte i større skala og med problemer, der vedrører mange. Forurening er noget svineri, spild af mad eller spild af energi er svineri. Man kan også bruge ordet i overført betydning om svindel og bedrag.
Stakkels grise, de er meget intelligente dyr, og de ligner os på mange måder, men vi bruger dem som billede på forbrydelser.
Med kvæg er det modsat. Men udsagnsordet, der svarer til kvæget, er gået af brug, så der skal måske en længere forklaring til. At ’kvæge’ kendes næsten kun i sammensætningen at ’vederkvæge’, men det er entydigt positivt.
At kvæge er at forfriske, oplive, give nye kræfter. Det bruges i de gamle bibeloversættelser om alle de tilfælde, hvor et behov opfyldes, og man kan sige, at ’min sjæl vederkvæges’.
Et meget smukt udtryk, som faktisk har med husdyr at gøre, eftersom kvæget er den del af en bondes ejendom, som er levende.
Bibelen taler om småkvæg (får og geder) og hornkvæg (køer og okser). Sproghistorisk er der en forbindelse til ordet ’kvik’. Tænk, hvis vi kunne blive enige om at kalde det, man plejer at benævne ’energidrikke’ for ’vederkvægere’. Godt ord igen.
Kat og hund er modsætninger, tænker mange. Katten har for længe siden fået kælenavnet ’mis’, og det ord findes også som udsagnsord, sandsynligvis fordi det bruges en særlig katteadfærd.
En kat ’misser’ med øjnene, og her i huset opfatter vi det som et forsøg på at gøre opmærksom på, at madskålen er tom eller bare næsten tom. Denne bevægelse kan mennesker også gøre, når vi ’misser’ med øjnene.
Men vi kan oven købet gøre noget, katten ikke plejer at blive beskyldt for, nemlig at ’kissemisse’. Deri ligger også en kommunikation. Udtrykket er lidt gammeldags, nu er det at ’kissemisse’ det samme som at flirte, for så vidt det findes.
Men hunden, derimod, har efterladt et værre ord. At ’hundse’ med nogen er ikke spor positivt. Det er at behandle vedkommende som en hund, og det vil vi gerne have os frabedt.
Godt nok er hunden menneskets bedste ven, som man siger, men lad venligst være med at behandle mig som din ven, så.