Bevægende

Hvad har biler, styrketræning, biografer og møbler til fælles? Ikke meget, måske, men ser man nærmere efter, er de alle sammen en del af en sproglig storfamilie med mange og lange grene. Vi starter med møblerne. Ordet ’møbel’ kommer fra fransk, ligesom i øvrigt temmelig mange ord med -ø- gør. (Vi nævner i flæng miljø, frisør, pøbel og ingeniør). Men møbel hedder meuble på fransk, og deri ligger ganske simpelt, at tingen kan flyttes. Meuble er nemlig det latinske mobilis, der simpelthen betyder ’mobil’, altså bevægelig. Møbler kan flyttes, og indbyggede skabe vil vi nok heller ikke kalde for møbler. På den måde står møbler (som såkaldt løsøre) i modsætning til fast ejendom. På tysk er dette helt tydeligt, for fast ejendom hedder Immobilien, dvs. ting, der ikke kan flyttes. Og hvis man på dansk ’formøbler’ noget, så sætter man det over styr og drysser det væk, netop fordi det er flytteligt. Mobilis ligger også bag andre danske ord: Mobilisere er, når man flytter hærenheder og gør dem kla...