Et glas er enten halvt fyldt eller halvt tomt. Det kommer som bekendt an på øjnene, der ser. En optimist lægger vægt på det allerede opnåede, en pessimist stirrer sig blind på det, der mangler. Det halve er tvetydigt, det kan pege i begge retninger.
Sådan var det også i går, hvor halvfinalen ved EM stod og vippede. Det er tysk at sige sådan, Halbfinale.
Vi andre har valgt at følge englænderne i deres udbredte discount-latin: Vi siger semi-finale. Det er også latin, når vi taler om kvart-finaler, hvorimod ottendedelsfinaler jo er vores helt egen betegnelse.
Semi- er en forstavelse, der kan bruges i flere sammenhænge. Man kan tale om semi-professionelle, der altså både får penge for deres sport og ikke får det.
Hvis noget er semi-permeabelt, er det delvist gennemtrængeligt, og et semi-kolon er ikke et helt kolon, men kun et halvt. Det skiller altså ikke helt så meget, må man tro. Semi-automatisk betyder delvis automatisk og så videre.
Måske er det oplysende, at det, der på latin starter med s, ofte har et græsk modsvar med h. Tallet sex hedder på græsk hexa, tallet septem (syv) hedder hepta. Og hvis man på græsk taler om hemi-, betyder det halv på præcis samme måde. En hemi-sfære er altså en halv-kugle eller halv-kreds.
Også finalen er latin. ’Finis’ betyder ende eller grænse eller slutmål, så det er ikke så underligt, det hedder ’slut prut finale’.
Det er et ord med en del aflæggere.
Man kan f.eks. tale om, at noget grænser op til noget andet, at det har af-fini-tet. Eller man kan tale om, at der er en hensigt med noget, og så kalder man det ’finalt’.
En hensigtssætning hedder derfor også en final sætning. Slutningen af et ord kan være med -t til sidst eller ej – det kalder man et finalt t.
Finalen er det, det slutter med.
Nu er der så også andre ord, der starter med semi-, uden at det er den samme forstavelse, der er på spil. Man kan have gang i en videnskab ved navn semiotik, og det har ikke noget halvt over sig.
Semiotikere hedder sådan på grund af noget helt andet, nemlig det græske navneord ’sema’, der betyder ’tegn’. Videnskaben om tegn er en moderne opfindelse, der bygger videre på mange af grækernes første videnskabelige forsøg.
Tegntydning og tegnsystemers betydning var for dem et ord, der blev brugt af de første læger, der skulle tolke tegn. Tegnet ’røde prikker’ tyder på mæslinger eller tyder på skoldkopper eller tyder på overophedning eller noget fjerde.
Men det sluttede ikke med lægerne, for også filosoffer og retorikere tolkede tegn, og i vore dage er det blevet udbredt i mange forskellige studier.
Man har dog ikke taget de græske varseltyderes brug af ordet med ind i det moderne, så astrologerne og de kloge koner med glaskugler eller kaffegrums bruger ikke betegnelsen semiotikere om sig selv.
Endelig er der endnu en forbistring mulig. Indtil for nylig kunne man uddanne sig til lærer eller pædagog på et seminarium. Det ord starter også med semi-, men heller ikke det har noget med det halve at gøre.
Seminarier er drivhuse eller væksthuse.
’Semen’ er nemlig det latinske ord for sæd eller frø, det man sår. Seminariet er derfor så-stedet, der hvor det skal spire og gro. Med seminarierne lægger man frøene til danskernes forøgede uddannelsesniveau, som i de seneste 200 år har været en afgørende faktor for landets relative succes.
Og selv om glasset i semifinalen i går så endte med at være halvt tomt, er frøene måske alligevel sået til noget stort på længere sigt.