Det er ingen hemmelighed, at Danmarks bedste sangskriver efter min mening er Kim Larsen. Han kunne sætte ord på de følelser, man ikke selv kunne, han kunne sætte fokus på tidens politiske emner, og få os alle til at skråle med på dem.
Men der er også sange, somr selv i dag rammer lige, hvor vi som samfund fejler allermest. At vi som samfund åbenbart har flere og flere af dem, de andre ikke må lege med.
Jeg var i ugen, der gik, til en koncert med Version 1.0, som med deres helt egen tilgang hyldede Kim Larsen. Koncerten blev af alle steder afholdt i Præstehaven i Asaa med en indledende tale fra præsten, der satte tankerne i gang.
”Vi Er Dem” er en sang, der desværre omfavner flere og flere i det danske samfund. Vi er blevet et samfund, som mere og mere sætter den enkelte præstation i skolen foran det at lære noget. Man bliver målt og vejet og testet igennem sit børne og ungdomsliv, flere og flere bukker under for presset, flere og flere børn bliver visiteret til ”specialtilbud”.
Jeg hader ordet specialtilbud!!
At vi over tid har skabt en skole og et samfund, hvor flere og flere ikke kan passe ind, er utroligt uhyggeligt.
”Dem de andre ikke må lege med” bliver flere og flere, og det er en bunden opgave, at vi får løst det sammen.
Vi skal i stedet for at udvikle børn, der jagter 12-tallet, udvikle børn, der jagter nysgerrigheden på livet. For alle børne er jo netop det - nysgerrige! Får vi skolen til det, er de forbandede ”specialtilbud” mindre nødvendige.
Jeg accepterer og anerkender fuldt ud, at der er børn, der har et behov for ekstra hjælp og vejledning, og anerkender også ,at der er dem, som skal have et tilbud, som er indrettet efter netop dem.
Skal en klumme, der skal handle om kultur, så være fyldt med, hvordan jeg mener, vi skal indrette vores skole? Nej, men det er en fortælling, der viser, at en koncert i en præstehave, hvor Danmarks største sangskriver bliver hyldet, kan sætte tankerne i gang. Det kan kultur, og det skal man ikke devaluere.
Derfor var det også med en irritation af de større, at jeg læste Danmarksdemokraternes forslag om at skære i kulturstøtten.
Kulturstøtten skal ikke skæres, men fordeles bedre mellem landsdelene.
De penge er med til, at vi måske en dag har en ny Kim Larsen.
Jeg hylder, at der stadig bliver brugt penge på at de, der har en hjerne, der tænker abstrakt, kan udfolde sig. Vi har behov for et samfund, hvor der er plads til dem, de andre ikke må lege med, for lur mig om det ikke er blandt dem, vi finder den næste Kim Larsen.
Lige pludselig en dag er det nemlig dem, de andre ikke må lege med, at alle vil lege med.