Det er nemt at lære engelsk, dels fordi det er så udbredt, dels fordi det er så enkelt. Der skal nok være vanskeligheder, når først man kommer lidt længere frem, men når man starter, er det med ’a’ og ’the’ foran det hele. På engelsk har navneordene nemlig ikke køn.
Man kan sammenligne med dansk, hvor vi jo har to køn: n-ord (fælleskøn) og t-ord (intetkøn). En bold og et stadion, et skænderi og en krise, et ægteskab og en skilsmisse.
De to køn volder erfaringsmæssigt størst problemer, hvis man kommer fra et sprog med kun et køn og pludselig skal håndtere to. Engelsktalende nydanskere eller fødte vestjyder ved, hvad der kan være af udfordringer.
Ude vestpå hedder det nemlig ’æn’ og ’æ’, uanset hvad. Æ gor’, æ huws, æ væjst-jyed. Akkurat ligesom det er ’the farm’, ’the house’ og ’the Englishman’.
Vi lader her sprog med tre eller flere køn ligge – de mest kendte af dem er nok tysk og latin, men også visse danske ø-dialekter og vendsysselsk har tre køn: je man, jen kuen, jet båer. Men med tre køn stiger vanskelighederne, så vi holder os stort set til rigsdansk.
Men allerede på det tokønnede danske sprog er der problemer med de kønnede navneord. For det første er der dem, der kan være begge køn, uden at det betyder noget for meningen. Ordnet.dk opererer med et par gode eksempler ’bacon’ og ’insulin’.
Det er helt op til den enkelte bruger, om man foretrækker ’baconen’ eller ’baconet’, man kan købe, forberede og sprøjte insulinet ind eller købe, forberede og sprøjte insulinen ind.
Begge dele er tilladt.
Den opmærksomme læser kan sandsynligvis også selv finde nogle, f.eks. en fond eller et fond, en katalog, et katalog, en layout, et layout. Eller hvad med gummi, kanel, klister, klor, opium, ral, tegl, tran?
Et andet problem er kønsskifte. Måske læseren allerede hoppede i stolen ved udtrykket ’en katalog’, for det vil man nok kun møde yderst få danskere, der siger.
Heller ikke cirkus er der tvivl om i vore dage, men det hed faktisk ’en cirkus’, da Kurt Møller Madsen for år tilbage lavede TV-udsendelser med cirkus som emne.
I nyere tid kan man notere en aldersforskel, når man skal sætte køn på en hamster. Signaturen her mener, hamsteren er det rigtige, men den yngre generation taler om ’mit hamster’ med den største selvfølgelighed. Hedder det en kort visit eller et kort visit? Også her er der alder på spil.
Et helt særligt område er låneord fra andre sprog, for når en begivenhed flytter til Danmark, er det ikke længere ’a event’, det er en event eller et event, og teorien er lige nu, at denne forskel er aldersbestemt. Disse låneord vender vi tilbage til i en (eller et) senere post.
Det tredje problem er de ord, der kan have begge køn, men hvor ordet skifter betydning ved dette kønsskifte. Der er ofte tale om meget gamle arveord i sproget; her kommer et par eksempler:
Vil du have en bid eller et bid? Hvis det er en bid, er det et stykke af noget, man bider i. Hvis det er et bid, er det selve det at bide eller i det hele taget tændernes stilling.
Der er også forskel på frø. Når frøen er fælleskøn, er den et dyr, man kan møde i våde omgivelser, men er frøet intetkøn, skal det sås, for det tilhører planteriget og kan vokse til uanet størrelse.
Et æg er dyreriget, for det kommer ud af fugle og krybdyr. Vi spiser dem i massevis uden at vide, om de eller hønen kom først. Men en æg er den skarpe del af en kniv eller et sværd, og når man går på en knivsæg, så kan man falde til begge sider, for æggen er bedre til at skære et æg, jo tyndere den er.
Med kniven kan man skære i en rod, men ikke i et rod. Roden er den del af planter, der er under jorden, rodet er noget, vi laver, særligt på børneværelser, men ser man til voksenverdenen, findes der også meget af det.
En vår er kommen, synger vi om foråret, men et vår er noget andet. Våret er det betræk, man lægger om en pude eller en dyne.
’Lod’ er også begge køn: Et lod er en klump metal, der vejer præcist 5, 20, 100 eller 1000 gram, hvad man nu har brug for på en gammel vægt. Men ’en lod’ er det, der tilfalder en ved lod-trækning eller arv, når noget falder i ens lod.
Det sidste eksempel er navneordet ’jalousi’. Hvis det er en følelse mellem mennesker, er det fælleskøn, så kan jalousien æde hjerter op, men taler man om møbler eller forhæng, bliver jalousi til intetkøn, og så kan man sætte jalousiet op i vinduet eller rykke det for.
Endelig er der de ord, der betegner noget, man egentlig ikke kan tælle. Lærred er fælleskøn som i sætningen: Det var en god og kraftig lærred. Men skærer man et stykke ud og maler på det, bliver til et lærred, og det kan sjovt nok tælles.
Ler kan heller ikke tælles. Leret på vores marker sikrer os et godt udbytte. Men tager man en klump fra til en dekoration, kan man godt tale om ’denne ler’, som man så kan forme. Et fedt, måske, men skal al den dejlige fedt gå til spilde?
En særlig udformning er tydelig i Nordjylland, hvor man kan sætte ’det’ foran mange ord, som ellers tydeligt er fælleskøn. Prøv lige at høre de her udsagn:
Vil du straks tørre det mælk op!
Hun kunne starte sin egen planteskole med alt det jord, hun har under neglene.
Vi har noget familie i Jylland.
Har du hørt noget god(t) musik for nylig?
Vi har ikke meget maling tilbage.
Har I ikke fået andet mad i dag?
Jeg har ventet i noget tid.
Spørg så din københavnske slægtning, om ikke nogle af sætningerne ville lyde anderledes i Østdanmark.