Noget kønt noget

Det er nemt at lære engelsk, dels fordi det er så udbredt, dels fordi det er så enkelt. Der skal nok være vanskeligheder, når først man kommer lidt længere frem, men når man starter, er det med ’a’ og ’the’ foran det hele. På engelsk har navneordene nemlig ikke køn. Man kan sammenligne med dansk, hvor vi jo har to køn: n-ord (fælleskøn) og t-ord (intetkøn). En bold og et stadion, et skænderi og en krise, et ægteskab og en skilsmisse. De to køn volder erfaringsmæssigt størst problemer, hvis man kommer fra et sprog med kun et køn og pludselig skal håndtere to. Engelsktalende nydanskere eller fødte vestjyder ved, hvad der kan være af udfordringer. Ude vestpå hedder det nemlig ’æn’ og ’æ’, uanset hvad. Æ gor’, æ huws, æ væjst-jyed. Akkurat ligesom det er ’the farm’, ’the house’ og ’the Englishman’. Vi lader her sprog med tre eller flere køn ligge – de mest kendte af dem er nok tysk og latin, men også visse danske ø-dialekter og vendsysselsk har tre køn: je man, jen kuen, jet båer. Men med ...