Der er noget mærkeligt ved navnene på de politiske partier.
I dansk sammenhæng kan man more sig over nogle borgerlige, der kalder sig ’nye’, eller man kan se overbærende på betegnelsen ’enheds’-listen.
I al fald hvis man er gammel nok til at huske 1970’erne, hvor venstrefløjen bestemt ikke var enig med sig selv. Der er også et vist falmet skær over betegnelsen ’radikal’.
Ordet har sine rødder i det latinske radix (rod) og skulle forestille at gå i dybden, men partiet er vel nærmest kendt for det modsatte. Det mærkeligste navn har dog nok det tidligere så store parti ’Venstre’.
Venstreorienteret, hedder det ellers, venstrefløjen, venstredrejet, venstresnoet.
Revolutionen sad til venstre
Alle de politiske ord for varianter af socialismen stammer fra den franske revolution, hvor forsamlingen satte sig sådan, at de mest radikale, revolutionære og konsekvent nytænkende blev til gauche (venstre), mens de mere moderate, forsigtige eller decideret systembevarende kom til at hedde droite (højre...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.