Politikere taler meget – det er jo det, vi har dem til. Et af deres yndlingsord i de senere år har været udsagnsordet at ’sikre’.
De lover ikke så meget, som de gjorde i gamle dage, men de taler om at sikre alt muligt. Vi skal sikre et økonomisk råderum, en klimavenlig og bæredygtig grøn omstilling, et dansk Danmark for de danskeste af danskerne og så videre.
At det med at ’sikre’ er blevet så udbredt, skyldes nok tiderne. Dels er der ikke de samme opgangstider som dengang, man lovede og lovede, og dels er sikkerhedspolitikken rykket højt op på alles dagsorden i de senere årtier.
Vi lever i et risikosamfund, som sociologerne kalder det. Nu skal vi passe på det, vi har.
Sikkerhed er på engelsk security. Ordet er egentlig det latinske securitas, og det betyder cirka det samme. Godt navn til et vægterfirma. Men deler man ordet op, viser der sig endnu et lag.
Forstavelsen se- står for det latinske forholdsord sine, der betyder ’uden, fri for’. Og når man er sikker, hvad er man så fri for? Man er fri for cura, som betyder bekymring, omsorg, pleje og omhu.
Sikkerhed er at undgå alt det, der kan forpligte en og kræve ens opmærksomhed. At være sikker (securus) vil sige at være fri af bekymring, uden for fare, velpolstret og beskyttet, problemfri, kort sagt.
Det vidste Frederik den Store, der var konge over Prøjsen i oplysningstiden. Han byggede sig et sommerslot uden for Berlin, i Potsdam. Slottet navngav han Sanssouci (bygget 1745-1747). Det er fransk og betyder ’uden bekymring’.
På det slot kunne han slappe af for enevoldskongens evindelige forpligtelser, forestillede han sig. De danske konger oversatte betegnelsen, og så fik det tilsvarende sommerslot i Danmark navnet Sorgenfri (bygget om 1756-1757).
Sorgenfri bliver nok ikke længere opfattet som det tillægsord, det egentlig er. Men hvem ville ikke gerne være sorgenfri?
Det er et plusord. Der er måske for få politikere, der står ved, at deres budskab egentlig kan koges ned til det samme: Sorgenfri er det, de lover – det, de vil sikre er bekymringsløshed, deres utopi er forsikring mod problemer.
Men er det det samme som sorgløs? Sorgenfri er vel bedre end sorgløs, er det ikke? Hvis man er sorgløs, er man ligesom ikke alvorlig nok, mens man som sorgenfri kan nyde sit fortjente frirum. Det er bedre at være fri end at være løs, ser det ud til, og det bekræftes da også af sproget.
Der er ikke mange ord, der kan forbindes med begge endelser, men det vender vi tilbage til. Hovedindtrykket er, at når man er fri for noget, er det noget dårligt, man er sluppet for, mens -løs betegner, at man mangler noget, man burde have haft.
Her kommer nogle eksempler.
Ord der ender på -løs, er oftest negative. Det kan være socialt set: chanceløs, lovløs, venneløs, værgeløs eller æreløs. Det kan også gælde personlige egenskaber: farveløs, grænseløs, kraftesløs, modløs, målløs, ryggesløs, tankeløs, troløs, trøstesløs, tøjlesløs eller viljeløs.
Og så findes der nogle faste udtryk som f.eks. halsløs (gerning), papirløse (forhold), at være sporløst (forsvundet) eller have en trådløs (forbindelse). I alle tilfælde betegner ordene, at man mangler noget, man burde have. Man er løsnet fra noget godt.
Yderst få udtryk med -løs er positive: En talløs mængde er virkelig mange, et tidløst design kan altid gå, og en mageløs opdagelse kender ikke sin lige.
Men grundbetydningen af -løs er stadig adskillelse. Man kunne overveje, om ’trådløs’ i det forrige eksempel er godt, og om vi så hellere burde bruge ordet ’ledningsfri’.
Taler man om -fri, er billedet nemlig modsat. Så slipper man for noget, som det er dejligt at slippe for.
Det er mange gange noget med penge og udgifter: afdragsfri (lån), afgiftsfri (bil), betalingsfri (måned), momsfri (vare), portofri (forsendelse), rentefri (kassekredit), skattefri (opsparingsordning) eller straffri (forseelse). Det kan også være mad: benfri sild, mælkefri diæt eller stenfri daddel/sveske/drue/oliven.
Nogle gange er det sanserne, der tales om: lugtfri, støjfri, røgfri og synsfri (sammenkobling). Man kan have drypfri maling, synkefrie skibe og strygefrie skjorter.
Vi taler om skyfri himmel, pletfri straffeattest eller herredømmefri kommunikation, og så slipper vi for skyer, pletter eller udøvelse af herredømme.
Alt sammen gode sager, hvor man er fri for noget, der ville være irriterende. Kun et enkelt ord er et helt billede, hvor man ikke skal være fri for forstavelsen:
Man kan være fuglefri, og så er man fri som fuglen, ikke fri for fuglen. Og i parentes bemærket: Appelsinfri handler om noget andet end citrusfrugter.
Der er kun få eksempler på, at det samme ord kan sættes sammen med begge endelser.
Sorgenfri er bedre end sorgløs, som vi så, og på samme måde er arbejdsfri bedre end arbejdsløs. Arbejdsfrie indkomster er et positivt udtryk, der skal sige, at pengene kommer af sig selv (lidt ligesom i politik), mens den arbejdsløse mangler noget at tage sig til.
Ligeså med værdifri, der er bedre end værdiløs, og ansvarsfri, der er noget helt andet og bedre end ansvarsløs.
Vi har ikke på dansk udtrykket humorløs, for vi siger humorforladt. Stakler uden humor mangler noget, de burde have.
Men det er da en tanke værd, at svenskerne betegner de samme stakler med ordet humorbefriad.