I den danske film Den eneste ene møder vi et dysfunktionelt ægteskab. Italienske Sonny burde være alt det, Sus kunne drømme om, men hun er ikke glad og han langt mindre.
Under et af deres skænderier kommer den relevante beskyldning frem: ”Du bedragede mig”, nærmest råber han. Hvortil Sus straks replicerer: ”Nej, Sonny, jeg bedragede dig ikke, jeg bedrog dig. Og jeg har sagt undskyld, ikke også?”
En del af morskaben kommer nok af, at man ikke så tit har åndsnærværelse til at rette sproglige fejl, når man er midt i et skænderi. Grammatik er ligesom ikke så ophidsende - for de fleste, i al fald. Men når roen har sænker sig, hedder det så i virkeligheden ’bedragede’ eller ’bedrog’?
Danskerne bliver mere og mere i tvivl, og det gælder også alle sammensætningerne med udsagnsordet ’drage’. Hvordan opdrog dine bedsteforældre deres børn? På samme måde som forældrene senere opdragede deres?
Man kan møde ordet i mange sammensætninger: androg/andragede og bidrog/bidragede, når det er penge, det dr...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.