Det er corona-tid, det er pressemøder hele tiden. Uanset om man spørger politikere eller embedsmandseksperter, møder man seriøs bekymring, og de udtrykker den både med mimik, gestik og retorik. En af de mest gentagne fraser i det forløbne års tid kunne godt være ”at holde hånden under”.
Vi skal holde hånden under erhvervslivet (blå) eller arbejdspladserne (rød).
Vi skal holde hånden under de ældre, de sårbare, børnene eller dem med mange diagnoser og underliggende sygdomme. Vi skal kort og godt holde hånden under hinanden, når vi står sammen ved at holde afstand.
Men hvorfor under? Da jeg lærte dansk (det var i 1960’erne), hed det helt utvetydigt at holde hånden over nogen.
Hvis en godhjertet skoleinspektør beskyttede sine lidt vilde elever mod en dum lærers begrænsninger, hvis de hjertevarme bedsteforældre havde et godt øje til den lidt glemte af de 27 børnebørn, hvis myndighedspersoner ikke håndhævede bestemmelser til de 100%, så kunne man tale om, at de holdt hånden over nogen.
De...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.