Til jul drikker man X-mas. X er det græske bogstav for ’kh’, som er det første i navnet Kristus på græsk. Så i stedet for Christ-mas (altså messe for Kristus) sætter man det kortere X-mas, og så kan højtiden gå flydende.
At jul og druk hænger sammen, er der gammel tradition for.
Ordet jul er nemlig fra vikingernes tid, og dengang fejrede man ikke, at Jesus Kristus blev født, men man fejrede solhverv og lysets genkomst. Jul og hjul er det samme ord, og når det hele drejer igen, drikker vikingen jul.
Det er dog kun i Norden, man bruger det ord i forskellige udgaver (Jól, joulu, joulud).
Ordet blev hængende, selv om de nordiske folk antog kristendommen, for man havde jo allerede en højtid på det tidspunkt og følte ingen trang til at bruge et lånt ord som kristmesse.
De kristne betegnelser måtte så nødvendigvis importeres til den øvrige festkalender: advent, kyndelmisse, påske og pinse, for dem kendte vikingerne ikke på forhånd.
I Europa er de andre måder at betegne jul på ellers alle sam...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.