Den danske ordbog optager løbende nye medlemmer i form af ord. I denne uge er der kommet 128 til, som altså fra nu af kan findes, når man kommer i tvivl og skynder sig at slå op.
Mange af ordene har været kendt længe, nogle i over 50 år, men de rykker først ind i samlingen, når forskerne er sikre på, at de er kommet for at blive. Det er altså ikke nye ord, der bruges første gang, man kan finde, men ord, der har bidt sig fast i sproget og til stadighed bruges.
Man kan finde listen over ordene på sprognævnets hjemmeside. Vi er gået på opdagelse og hæfter os ved følgende tre ting: 1. Engelsk er det stærke sprog, 2. Vi taler i gåder, og 3. Det gælder om at se godt ud.
Over halvdelen af de nye ord stammer fra engelsk, og dertil kommer adskillige forkortelser og almindelige fremmedord, som måske også har været turen om ad det engelske sprog.
Nu kan man f.eks. både sige og skrive basically, når man mener i bund og grund, challenge om en udfordring eller chill om at tage det roligt og slappe af.
Man møder sin bestie (bedste ven) på et floor (dansegulv) og giver knuckles (knytnævehilsen som tegn på respekt). Han er nemlig ens go-to (ressource), når det brænder på.
Han kan direkte være en lifesaver (den der redder en) i sin mancave (mandehule), når man sidder og vaper (ryger e-cigaret) og hygger, fordi man har brug for, at nogen embracer en (rummer og accepterer). Den slags venskaber kan være mindblowing (blæse hjernen ud på en) og virkelig have en impact (betydning/effekt).
Det engelske mærker man også i nogle oversatte ord og vendinger efter engelsk mønster. Man kan rødliste plante- eller dyrearter, når de er truet (redlist). Hvis man derimod sutter, er man dårlig til noget (en oversættelse af sucks). Og hvis man skal tale om et slutresultat, så hedder det, at det ender op på en bestemt måde.
Det andet punkt er gåderne, alle de mærkelige forkortelser, som sjovt nok også er engelske. Vi har jo de seneste par år talt meget om GDPR, men hvem husker, at det står for General Data Protection Regulation? En generel regulering af databeskyttelsen, jo det kan godt passe.
Man har også længe kunnet tale om en DJ, nemlig en Disc Jockey. Sjovt billede, faktisk, for det er en, der rider på skiverne og styrer dem. Det nye er, at man kan dj’e [’dii-djæ-ye], nemlig leve af at levere musik.
Det bliver straks meget mærkeligere, når de forkortelser, der vælges, er engelske, mens betydningen er dansk. Listen angiver nogle stykker af dem:
Der er den klassiske burger med bacon, salat og tomat, BLT. Så skal man lige huske, at lettuce er salat. Der er også det nye sort inden for billedkunst, som hedder ’unikke enheder af data’, men forkortes NFT. Her er forklaringen, at disse kunstværker kun findes i den elektroniske form. Bogstaverne står for Non-Fungible Tokens, dvs. værdier, som man ikke kan røre ved.
Et forhindringsløb forkortes OCR (Obstacle Course Run), og kærlig pleje og omsorg hedder TLC. Den var klummeskriveren nødt til at slå op; det betyder Tender Loving Care.
Endelig lever vi også i tid, som har brug for at se godt ud. Det kan man overbevise sig om ved at vælge de rigtige blandt nyordene. Unge mennesker kan suite op, når de klæder sig fint på til bestemte lejligheder. Men det at se godt ud er ikke forbeholdt individer. Firmaer gør det også, og der er kommet en hel række ord ind i sproget, som ender med -washing.
Det første var nok greenwashing. Deri ligger, at firmaer tager sig mere økologiske og bæredygtige ud, end de er. De har genbrugt al deres plast eller har ingen CO2-udledninger eller er holdt op med at bruge printere, der sviner, eller hvad deres undskyldning nu kan være.
Man kan også foretage sportsvask/sportswashing. Det er mest stater, der gør det, som når Kina arrangerer vinter-OL (2022), og Rusland (2018) eller Qatar (2022) fodbold-VM. Med de store investeringer i sport skjuler de, hvordan de ellers opfører sig, hvis deres stunt ikke afsløres.
Det sidste nye er pink-washing. Deri ligger, at man signalerer en positiv holdning til minoriteter, gerne fra LGBTQ+-miljøet (endnu en gådefuld forkortelse.
Hint: tjek ud, hvad lesbisk, homoseksuel, biseksuel, transperson eller queer mon kan hedde på engelsk 😉). Sagen er, at firmaer kan se deres fordel i at skilte med en tolerance, som kunderne gerne ser, mens det måske ikke helt holder vand i realiteternes verden.
Det er kommet så vidt, at visse firmaer decideret markedsfører sig overfor minoriteterne ved at bruge meget diverse modeller i reklamerne. Man kan antyde f.eks. homoseksualitet for derved at tiltrække bestemte kundegrupper. Det kalder man queerbating, dvs. at fiske med de skæve. Lokkemad på en ny måde.
Jamen, er der da slet ingen nye, hjemmelavede danske ord på listen, spørger læseren måske.
Jo, de bedste kommer nu. Man kan være graverjournalist, man kan grine røven i laser, man kan give en lammer (træben, hed det i gamle dage). En person kan være fløde (lidt for sød). Man kan have en konebil, give kvajekage eller få kærestekilo på (fordi personer i faste forhold kan glemme at passe på).
Men det bedste ord af dem alle er væredygtighed. Måtte vi alle finde styrken til bare at være uden at skulle præstere eller tage os ud.