Indimellem oplever man på sin vej igennem livet nogle skelsættende møder. Og de kan være forbundet med noget vidt forskelligt for eksempel et møde med et andet menneske eller en oplevelse.
Nogle gange får man stoppet op og reflekteret over dem med det samme, og andre gange popper de op i erindringen og bliver trukket frem på nethinden på tværs af tid og sted.
For mit vedkommende blev en barndomsoplevelse af mødet med et museum og de udstillede værker et skelsættende møde.
Særligt H.A. Brendekildes værk ’Udslidt’ fra 1889, som dengang hang på Fyns Kunstmuseum og nu kan opleves på Kunstmuseum Brandts i Odense, gjorde et dybt indtryk på mig.
Det er et meget stærkt maleri.
På en gold og stenet mark er en mand faldet omkuld og ligger livløs og ved hans side knæler en kvinde.
I baggrunden anes et lille husmandssted. Kvinden råber ud over det golde landskab – efter hjælp, i afmagt og i sorg.
Om nogen hører hendes råb, ligger hen i det uvisse. Ligesom man kun kan fundere over, hvilken skæbne hun mon går i møde.
Kunsten satte fantasien i gang og dannede afsæt for flere fortællinger og eventyr. Jeg husker ikke hvor længe eller hvor meget, jeg talte om oplevelsen på turen hjem.
Men det er et møde, som jeg jævnligt tænker tilbage på, både i kraft af mit professionelle virke og som et eksempel på, hvad kunsten kan.
Det være sig både i samspillet mellem værk og beskuer og i de refleksioner og samtaler, der kan udspringe fra og opstå spontant mennesker imellem i mødet med kunsten. For kunsten kan lære os noget både om os selv, hinanden og den verden, vi er en del af.
I 2020 viste Vendsyssel Kunstmuseum en udstilling centreret omkring temaet ’tilhørsforhold’, og i den forbindelse planlagde vi at holde en række samtalesaloner med deltagelse af lokalpolitikere.
Samtalerne skulle tage afsæt i et værk, som de hver især havde valgt fra museets samling, og som de ønskede at lade deres indlæg om emnet udspringe fra. Men pga. Covid-19 måtte arrangementerne aflyses.
Som optakt til kommunalvalget 16. november valgte vi at tage konceptet op igen og arrangerede derfor en debataften med deltagelse af politikere og kommunalvalgskandidater, der tilsammen tegnede et bredt politisk spektrum.
Denne gang med afsæt i kunstens og kulturens betydning for det gode liv.
Det blev til inspirerende og berigende samtaler om kunst på tomandshånd på museet forinden, hvor det handlede om at vælge et værk, og efterfølgende til selve arrangementet, hvor man ikke kun mødte politikeren men også mennesket bag.
Kunsten dannede både rammen om og afsættet for debatten samt den efterfølgende intense og ivrige dialog mellem paneldeltagerne og publikum. Måske fandt der også denne aften nogle skelsættende møder og samtaler sted...