Skip to main content
Sprogklumme

Hvor kom folk fra?

Folk snakker, som folk er flest, og det er ikke til at have folk mere. Sådan lyder nogle af sprogets faste vendinger. Folk betyder nogle gange bare mennesker i al almindelighed, men andre gange er det nogle ganske bestemte. - Til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil, sagde Grundtvig. Det kræver blot øre for modersmålet og ild for fædrelandet at være med. Hos Grundtvig er det folk i en mere specifik betydning, der tales om, det er noget mere over i det nationale (latin: det man er født til) eller med et græsk ord det ”etniske”. Alle mulige ord med folk foran drønede ind i sproget for knap 200 år siden. Folkeforsamling, folkeeventyr, folkedans og folkesang, ja i det hele taget ordet folkelig. Og dertil kommer de ord, der hører særligt til det politiske område i forbindelse med grundloven: Folketing, folkekirke og folkeskole. Denne tilvækst i ordbogen skyldtes den nye styreform, der blev indført, og som man på godt dansk kaldte folkestyre. Det gjorde man, fordi modersmålet va...