Bogstaverne er sprogets mindstedele. Som man måske kan høre, skar man dem i begyndelsen på bøgestave. ’Man’ er i dette tilfælde de gamle vikinger, som brugte kniv på træ. Derfor fik runerne deres karakteristiske vinklede former.
Dengang havde de nordiske folk altså deres eget tegnsystem. Det har sidenhen fået navnet futharken efter navnene på de første fire af dem. Runerne var i brug i flere hundrede år, men døde langsomt ud i slutningen af middelalderen, hvor det latinske alfabet tog over.
Men det latinske alfabet havde svært ved at rumme alle de lyde, vi går og siger. Derfor er vi endt med flere bogstaver end andre, der ellers også benytter de latinske bogstaver.
Det engelske alfabet går fra A til Z og rummer 25 eller 26 bogstaver, alt efter om man tager W som et selvstændigt bogstav. På dansk samme problem, blot med tre specielle til slut: Æ, Ø og Å.
Mange vil kende den lille dialektsætning, der udstiller det danske overforbrug af selvlyde: A æ u o æ ø i æ å, lyder det, og her mangler der kun et E og et Y for at nå hele vejen rundt. Findes der så enkeltord med alle tre specialtegn, Æ, Ø og Å i samme ord? Ja, det kan læseren lige tænke over indtil slutningen af klummen.
Med de 28-29 forskellige bogstaver kan man skrive alt. Den gennemsnitlige ordlængde er dog 5-6 bogstaver i daglig tale, lidt længere i faglitteratur. Også her har dansk og de andre nordiske sprog et særligt træk. Vi sætter ord sammen, særligt navneord, og får derved nogle gange meget lange ord ud af det.
Klummeskribenten (2 ord sat sammen) har f.eks. en særlig rolle på sin arbejdsplads (2 ord sat sammen) som såkaldt kursusleder (også 2 ord). Det ord dækker over en ældre lærer, der tilrettelægger (3 ord) en ny, ung lærers pædagogikumuddannelse (2 ord).
Som ny i opgaven som kursusleder inviteres man på kursus, og det må jo så hedde et kursuslederkursus, ikke? (Det gør det faktisk). Og selv på sådanne kurser er der en leder, og hun hedder så naturligvis en kursuslederkursusleder. (Men det ord bruger de dog ikke).
Sådan gør vi på dansk, og det giver i teorien basis for helt ukontrollabelt lange ord. Danmarksmesterskaberne (22 bogstaver), berigelsesforbrydelser (22), parkeringsvagtsuddannelsesforløb (31), onlinetekstredigeringsværktøjer (31), og find selv på flere. Ja, lav en konkurrence, men sørg først for at få reglerne afklaret!
De fleste kan huske Hyrdinden og skorstenfejeren af H.C.Andersen. I det eventyr optræder en fascinerende skurk, nemlig den gamle gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergent.
Det ord er på 52 bogstaver og ville nok tage prisen som det længste i litteraturen, men det er bare ikke i almindelig brug. Det regnes for en særlig kunstnerisk udfoldelse og tæller som en undtagelse.
Alligevel er der et ord, der officielt har fået betegnelsen ’det længste’ på dansk, nemlig det malabariske speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode.
Eftersom ordet er at finde i officielle papirer, er det lykkedes en eller anden at få det optaget i Guinness’ rekordbog i 1993, og der står det endnu. 51 bogstaver, tæl selv efter.
Man kan tænke sig andre sjove lege. Vi skelner jo mellem såkaldte selvlyde (= vokaler) og medlyde (= konsonanter). Kan man komme på et ord med 5 på hinanden følgende vokaler? Det kan man faktisk godt, selv om det er et låneord. Hvis man sætter en yoyo i bestemt form eller i flertal, bliver det til yoyoen eller yoyoerne. Værs’go, 5 i træk.
Med konsonanter er det lidt mere indviklet. Klassikeren er med 7 i træk. Det kan kun lade sig gøre, hvis man sætter to ord sammen, der henholdsvis slutter og begynder med 4 og 3 konsonanter.
Angst har de 4 og skrig har 3, et angstskrig har derfor 7 konsonanter i træk. Det samme gælder bratschstreng. På nettet kan man finde nørdediskussioner om andre kandidater, f.eks. kan man jo bruge udenlandske låneord. Men hvad er en kitschschnitzel? Udover naturligvis en klar vinder i konkurrencen med 8 på hinanden følgende konsonanter.
Man kan også være i tvivl om stavemåden på den ukrainske rødbedesuppe. Hedder det borsch eller borsjtj? De nye regler tyder på det sidste, og så kan man jo konstruere et nedsættende udtryk som borsjtjsprøjt, hvis suppen er for tynd. Også her 8 konsonanter.
En særlig udfordring er det, hvis man reducerer antallet af mulige bogstaver. Man kan vælge at undgå de bogstaver, der går enten over eller under normalområdet for små bogstaver.
Altså: Ikke nogen af dem med såkaldte ’overlængder’ (b, d, f, h, i, j, k, l, t & å), og heller ingen med ’underlængder’: (g, j, p, q & y). Så er der kun følgende tilbage: a, c, e, m, n, o, r, s, u, v, w, x, z, æ & ø. Hvad kan man få ud af dem?
Man kan skrive museernes (9 bogstaver), sammensvoren eller sammensvorne (12), assurrancesum (13) eller endda sætte det i flertal assurrancesummer (16). Med bestemt form assurrancesummerne når man helt op på 18 bogstaver uden over- eller underlængde.
Hvor mange forskellige bogstaver kan man så putte ind i det samme ord? Englænderne har afgjort det væddemål med to meget lange ord, begge på 15 forskellige bogstaver.
De kan tale om uncopyrightable, hvis der er noget, man ikke kan få copyright på. Eller de kan bruge fremmedordet dermatoglyphics, som er det tekniske udtryk for studiet af fingeraftryk og i det hele taget mønstre på hud.
Eftersom vi på dansk har hele 3 vokaler mere end englænderne til rådighed, skulle man tro, vi kunne slå den rekord – og det kan vi også godt. Børnehjælpsdag har 14 forskellige tegn, og allerede med præcolumbianske er vi oppe på de 15.
Men vinderen må nok være ordet dværgchimpanseflok. I alt 18 forskellige af de 29 bogstaver i samme ord. Man kan kun toppe bedriften, hvis man konstruerer et endnu mere fortænkt ord. Lad os sige, flokken bebor en særlig dal i junglen. Den må så hedde en dværgchimpansekløft (19).
Nogle kalder disse ord med udelukkende forskellige bogstaver for isogrammer. Det på en vis måde modsatte hedder så pangrammer eller holoalfabetiske sætninger. Her består udfordringen i at lave så kort en sætning som muligt, der indeholder alle bogstaverne i et givet alfabet.
Sådan en sætning har den indlysende fordel, at man på kortest mulig plads kan vise alle bogstaverne i en bestemt skrifttype, og derfor har remser af den slags været brugt mindst 200 år tilbage.
Hvis læserne har forstand på computere, vil man måske genkende sætningen The quick brown fox jumps over the lazy dog. Den hurtige brune ræv springer over den dovne hund med et forbrug på kun 35 bogstaver. Meget få af dem bruges mere end en gang.
Vil man have en kortere, findes den også: Jackdaws love my big Sphinx of Quartz (Alliker elsker min store kvartssfinks – 31 bogstaver). Begge sætninger er blevet brugt af Windows, som jo leverer rigtig mange af de bogstaver, der skrives med i hele verden.
På fransk bruger man en sætning med 37 bogstaver, men den er så fantastisk, at den fortjener at blive citeret. Den lyder: Portez ce vieux whisky au juge blond qui fume. I oversættelsen ligger der en hel novelle gemt: Bring denne gamle whisky til den blonde dommer som ryger.
På dansk kan man finde mange gode forsøg, men vinderen er allerede fundet. Det er lykkedes en dansker at lave det perfekte isogram, dvs. en sætning på i alt 29 bogstaver, som alle er forskellige. Manden hedder Kenneth Rosenkilde, og hans sætning kom i Guinness’ rekordbog allerede i 2000. Den lyder: Høj bly gom vandt fræk sexquiz på wc.
Den modsatte udfordring kan også stilles. Man kalder det lipogrammer, hvis en forfatter kan undgå at bruge et bestemt bogstav. Vejen er banet i udlandet, hvor den amerikanske forfatter E. V. Wright (1873-1939) til allersidst i sit liv fik udgivet bogen Gadsby – a Story of Over 50,000 Words. Hele bogen igennem forekommer der ikke et eneste E.
Samme udfordring løste den excentriske franske forfatter George Perec (1936-1982) i 1969 med udgivelsen af sin roman La Disparition. Titlen betyder forsvindingen, og det er ikke bare bogstavet E, der er forsvundet, det gælder også hovedpersonen.
Nu nærmer vi os slutningen. Der skal introduceres til en af de allermest originale danske tegneserier, nemlig Kristers oplevelser, tegnet af Kristian Thougård Pedersen med tekst af samme og Jakob Fredslund.
Hovedpersonen Krister taler kun i palindromer, dvs. ord eller sætninger, der staves ens forfra og bagfra. Man kender regninger eller En af dem der red med fane fra sin barndom. Men Krister er mere indviklet, og de to værker med alle guldkornene i hedder henholdsvis Fuglen, ak, nu kun kanelguf og Seks nøgne sirener i seng ønskes. Nye læsere må glæde sig.
Til sidst – fandt du så et ord med både Æ, Ø og Å i? Hvis du er norsk, kan du være faldet på sjåførlærar eller blåbærsyltetøy, men af de danske er det nok disse 5, der er mest tilfredsstillende:
Vi kan også sige blåbærsyltetøj (14 bogstaver), men legen bliver bedre, jo færre bogstaver man bruger. Derfor er grønkålstærte (13) godt, men vi kan stramme den med blåbærgrød (9) eller kødpålæg (8). Men kortest er ærømål (6).
Elegant og meget dansk.