Bogstaverne er sprogets mindstedele. Som man måske kan høre, skar man dem i begyndelsen på bøgestave. ’Man’ er i dette tilfælde de gamle vikinger, som brugte kniv på træ. Derfor fik runerne deres karakteristiske vinklede former.
Dengang havde de nordiske folk altså deres eget tegnsystem. Det har sidenhen fået navnet futharken efter navnene på de første fire af dem. Runerne var i brug i flere hundrede år, men døde langsomt ud i slutningen af middelalderen, hvor det latinske alfabet tog over.
Men det latinske alfabet havde svært ved at rumme alle de lyde, vi går og siger. Derfor er vi endt med flere bogstaver end andre, der ellers også benytter de latinske bogstaver.
Det engelske alfabet går fra A til Z og rummer 25 eller 26 bogstaver, alt efter om man tager W som et selvstændigt bogstav. På dansk samme problem, blot med tre specielle til slut: Æ, Ø og Å.
Mange vil kende den lille dialektsætning, der udstiller det danske overforbrug af selvlyde: A æ u o æ ø i æ å, lyder det, og her mangl...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.