Ordvendt omstilling?

Sproget er en legeplads, og mennesker er kreative. Opfindsomhed og skæve hjerner har beriget vores dagligsprog med en perlerække af vrøvleord, som er lige præcis tilstrækkelig forståelige. Kammelegerater, konkridslafekt eller vindelspæv og fortsæt selv listen. ’Stivvaksekrampination’ er opfundet af makkerparret Monrad og Rislund. Man tager stivkrampe og vaccination og bytter stavelser, og så får man stivvakse- og krampination. Ordet skal sikkert staves med -ks- og ikke -cc-, for det er kun sjovt, fordi det giver associationer. Stivvaks er et helt nyt ord, men det lyder bekendt og kan få tilhøreren til at tænke på alt muligt, både uskyldigt og mindre uskyldigt. Og med krampination sætter de prikken over i-et med et usandsynligt ord, der får en til at tro, at det lægelige indgreb snarere førte til krampe end til at undgå den. Den slags kunstneriske friheder er der faktisk flere eksempler på i dansk kultur. Hvem kender ikke til udtrykket ’strapudemaj’, som sådan set bare er en stavelsesom...