I denne uge er der kartoffelferie. Sådan hedder det godt nok ikke længere, for der er meget få skoleelever, der har brugt dagene på at grave og samle kartofler op for at kule dem ned.
Kartoflen havde i mange år et næsten fuldstændigt monopol som fast tilbehør på middagsbordet.
Først og fremmest som kogte kartofler med sovs af forskellig slags, men også som mos eller som sukkerbrunede ved festlige lejligheder.
I de senere år er flere varianter kommet til, mens knolden paradoksalt nok langsomt har tabt markedsandele til andre rodfrugter og ikke mindst til ris og pasta.
Men er der noget bedre og mere typisk sommeragtigt end nyopgravede kartofler? Det føles som den nærmest allermest danske plante.
Men som så meget andet, vi definerer os selv med, er kartoflen importeret.
Vi lærte at dyrke den af tyskere, ja faktisk havde vi en lille indvandringsbølge på næsten 1000 kartoffeltyskere omkring 1760. De dyrkede hede op i det centrale Jylland, blandt andet med kartoffelplanter.
Nogle af navnene ...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.