Skip to main content
kulturklummen

Mens vi venter

Det er forår! Det er påske! Det er tid til glæde - og til at glæde sig, for hvor er der meget godt i vente. Forår lægger op til forandring, for nu rammes vi af solskin, forventning og håb på ny, og det forår har vi ventet længe på. Jeg samler på gode oplevelser for tiden, for det er vigtigt, at vi minder os selv om, at vi stadig skal  søge nye oplevelser for at blive kulturelt stimuleret.

Jeg arbejder som kirkesanger, så derfor er foråret altid ekstra særligt, fordi påsken ofte falder her omkring april månedens start, og jeg elsker at have travlt i kirken. Påsketiden er fyldt med nogle af de smukkeste salmer i Den danske Salmebog, og selvom man som kirkegænger ikke må synge med lige nu, kan man sagtens glæde sig over de flotte, store melodier med de alvorlige tekster om liv, død, smerte og opstandelse.

Uanset om man er kristen, god til at stå tidligt op eller blot kan lide god musik, så er kirken et sted, hvor man lige nu kan gå hen og opleve kultur i 30 minutter ad ga...