I klummeskriverens barndom hed næsten alle de gamle damer Stinne. Min mor havde en moster Stinne, en faster Stinne og en tante Stinne. De var yderst forskellige som personer, men Stinne var nærmest en fællesbetegnelse for ældre enker.
Gad vist om Stinne kommer igen, sådan som så mange af navnene gør. Ser man sig omkring i børnehaverne, er det helt almindeligt at møde en Ellen, en Aksel, en Alma eller en Carl.
Det er navne, der først rigtig er kommet tilbage på hylderne i dette årtusind. I de senere årtier af 1900-tallet gik de ganske langsomt, men sikkert tilbage i antal.
Sådan går der mode i så meget, og børnebørn har en tendens til at snuppe oldeforældres navne, når de får lejlighed til at bestemme.
Vi skal nok vare os for en påstand om, at der er mere modepræg og større udsving i pigenavnenes antal.
Men generationspræget er sikkert nok, og der bliver lagt mærke til det uheldige barn, hvis forældre er en postgang for sent på den.
Hed du Erik som 5-årig i 1990, var du sikker på at være den eneste.
Mange skifter deres fornavn ud, og Danmark har en meget liberal lov på det område. I 2021 var der 6281 navneskift og -justeringer, heraf 569 til helt nye navne. Man må håbe, deres nye navn hjælper dem, eller at det i det mindste gør dem gladere.
Noget af det mest danske er ellers navnene, tænker man nok. Men det er yderst få af dem, der kan føre deres historie ubrudt tilbage til vikingerne, det skulle da lige være Astrid eller Bjørn.
Langt de fleste navne er formet af kristendommen, selv om man ikke umiddelbart skulle tro det. Vi siger Sille, Tine, Grethe, Magda og Lone, eller Jørgen, Mikkel, Niels, Mads, Lars og Hans. Men de er ikke oprindelig herfra.
Jørgen er Sct. Georg fordansket, Mikkel er ærkeenglen Mikael, Niels den hellige Nikolaos alias sankt Nikolaj eller Santa Claus (kært barn har mange navne), Mads skyldes Matthæus, Lars Laurentius og Hans Johannes.
Sille er en forkortelse af Cecilie, Tine kommer af Christine (der betyder den kristne, og det var også det, der lå bag de mange Stinner), og de andre er lige så gamle.
Grethe af Margaretha (græsk for perle), Magda fra Magdalene (stednavnet Magdala, hvor en af Jesu følgere stammede fra) og Lone fra Abelone (egentlig Apollonia og dermed den græske gud Apollon).
I det hele taget har helgennavne været meget udbredt, måske takket være den katolske helgenkalender.
Navnene i den kristne tradition er naturligt nok også blevet integreret i andre europæiske sprog, så der forekommer en Mikael nærmest overalt: Mikele på italiensk, Miguel på spansk, Michel i Frankrig, Mike på engelsk og Mikke på finsk. Sådan kan mange af navnene siges at have en multikulturel gennemslagskraft.
Et spændende sted at gå på opdagelse, er på Danmarks Statistik, hvor man kan få meget nyttige oplysninger om navnes udbredelse og også deres popularitet over tid.
Børge er et drengenavn med vigende tendens, men de seneste år er der dog kommet 14 nye til. I hele perioden fra 1993-2009 fik ingen det navn, og vi når nok snart ned under 4000, der hedder Børge.
På pigesiden er vi i samme periode nået over 100, der hedder Penelope. De fleste er kommet til i dette århundrede. Hvis man tror, fremgangen skyldes fornyet interesse for de græske myter, tager man muligvis fejl.
Statistikken kan ikke fortælle om forældres begrundelser, men mon ikke navnet kan være blevet populært på grund af den kendte skuespiller Penelope Cruz?
Måske er forklaringen på den beherskede succes, at navnet er lidt langt.
En ganske uvidenskabelig tommelfingerregel siger, at navne med 3 eller flere stavelser er meget udsat for at blive forkortet i daglig tale. Det er nemmere at kalde på Alexander ved at råbe ”Aaa-lex!”, og de fleste Josefiner har nok oplevet at blive tiltalt ’Jose’.
Mon ikke det er noget lignende, der har ført til de danske navne ’Bent’ og ’Bente’. De havde i starten fire stavelser i deres latinske version ’Benedictus/Benedicta’, der ordret betyder ’velsignet’. Man kan finde det samme ord i Bendix, Benoit, Benita, Benny og en del flere variationer.
I det engelsk/amerikanske sprogområde har man længe brugt helt standardiserede forkortelser.
Elisabeth bliver til Bess, Magdalene til Maggie, og det samme på herresiden. John bliver til Joe, Robert til Bob, Richard til Dick og Jakob til Jack, hurtigt og effektivt. Men Jakob bliver også til James, selv om det kræver en ekstra forklaring.
På latin sagde man Jacobus, men i senmiddelalderen også – med en lille lydforskydning – Jacomus. Derfor har man kunnet tage navnet ind som James i England, Seamus i Irland og Hamish på skotsk.
På andre sprog sker der lignende tilpasninger. Vores kære Sepp Piontek er døbt Joseph, opkaldt efter Marias mand, blot forvansket lidt, og hvis han havde været italiener, var det under navnet Giuseppe, gerne med kælenavnet Bepi.
Et navn, der er blevet moder til frygtelig mange forskellige varianter, er pigenavnet Elisabeth.
Også det er hebraisk, for det har ’EL’ i sig, som betyder gud. Hos drengene kender vi endelsen -el i Mikael, Samuel, Daniel eller Gabriel, men i Elisabeth står det først. Navnet Elisabeth betyder, at gud har svoret, altså afgivet et løfte.
Fra dette navn stammer så forskellige pigenavne som Lisbeth, Lis, Betty, Bettina, Else, Lilly og Isabella og mange flere varianter.
Sådan en nødvendig viden kan nu fås i et nyt medie, kvalitetssikret og tilgængelig på nettet. Det danske Sprog- og Litteraturselskab har i den forgangne uge lanceret en helt ny ressource for alle med interesse i navne, deres betydning og oprindelse. Det hedder Det Danske Navneleksikon og er en guldgrube af informationer.
Oplysningen om, at stamnavnet Elisabeth har resulteret i 73 forskellige pigenavne, er hentet derfra, og man opfordres til at gå på opdagelse selv.