Ingen er fuldkommen!

Musicalen "Sugar" på Aalborg Teater kommer tæt på. I et festfyrværkeri af forviklinger, farver, fantastisk lysdesign, koreografi, kostumer og fængende jazz fik publikum historien om de to arbejdsløse jazzmusikere Joe og Jerry og deres møde med den kærlige Sugar Kane.

Handlingen starter i 30’ernes Chicago. I en tid, hvor USA oplever den værste økonomiske krise i 1900-tallet, leder Joe (sax) og Jerry (bas) desperat efter et job. Depressionens tunge skyer hænger tungt over samfundet, og ikke mange står og mangler en saxofonist eller kontrabassist.

Da Joe og Jerry ved et tilfælde overværer et gangsteropgør, må de flygte ud af byen. De ifører sig parykker, kjoler, høje hæle og læbestift og forvandler sig til Josephine og Daphne, der får job i et orkester på vej mod Miami. Et orkester, der kun består af kvinder.

Køn og kønsidentiteter – dengang og nu

"Sugar" bygger på Billy Wilders film "Some Like it Hot" fra 1959 med blandt andre Marilyn Monroe, Jack Lemmon og Tony Curtis i hovedrollerne. Da den fik premiere, var den forud for sin tid. Mænd i dametøj var ikke hverdagskost og begrebet køn og kønsidentiteter var noget anderledes end i dag. Dengang var det normen at identificere sig som enten mand eller kvinde.

Instruktøren Mia Lipschitz kalder bl.a. Sugar for ”en kæmpe kærlighedserklæring til alle køn”. Og køn er der betydeligt flere af i dag end i 50’erne.

Genetisk set findes der to køn, men køn og kønsidentitet er meget mere end genetik.  Spørger man forskere, interesseorganisationer og andre om hvor mange køn, der findes, er der ikke noget endegyldigt svar.

Nogle siger 72, andre kan ikke sætte tal på det. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever de fleste mennesker dog, ”at deres kønsidentitet – dvs. den enkeltes indre følelse og oplevelse af sit køn – svarer til det køn, de er født med”. Det er et komplekst område, hvor ting flyder sammen.

Har den (køns)politiske korrekthed taget overhånd?

Ja, i nogle tilfælde. Jeg kender mennesker, der bekender sig til forskellige køn og seksualitet. De vil gerne defineres som mere end blot deres køn/seksualitet. Den er blot en lille flig af det at være et helstøbt menneske. For dem har korrektheden taget overhånd.

For andre kan det være anderledes. Tal fra den Nationale Sundhedsprofil vidner om bl.a. en ungdomsgeneration, der har ondt i den mentale sundhed. En generation, der undertiden har svært ved at finde fodfæste. Finde identifikation. For nogle blandt dem og andre har det formentlig ikke taget overhånd.

Skal Gud gøres kønsneutral?

Det korte svar er NEJ. Når vi forfalder til at diskutere, om eksempelvis farven på hvide vejstriber er diskriminerende, om piktogrammer er ekskluderende, om figurerne i trafiklysene er tilstrækkeligt inkluderende eller om gåsebryst er sexistisk, ja, så må jeg i al mindelighed sige, at den politiske korrekthed i min optik har taget overhånd.

Det gør ikke noget godt for et samfund, hvis det konstant skal tilpasse sig individuelle følelser og identifikationsbehov i bestræbelserne på ikke at krænke nogen. 

Og hvis vi bliver bange for at sige vores mening eller hvis graden af vores ”krænkelsesparathed” bliver styrende for, hvordan vi kommunikerer, så har den (køns)politiske korrekthed taget overhånd. Og vi risikerer, at den bagatelliserer eller skygger for dybereliggende problemstillinger. 

Jeg kom for nogle år siden forbi en burgerrestaurant i England, hvor de søgte personale.  Udenfor stod et skilt med teksten ”Help wanted. Qualifications: awesome”. Det var egentlig ret befriende.

For mig er et menneske først og fremmest et menneske. Hvordan det definerer sig selv, er ikke det første, jeg ser på. Ej heller det vigtigste.

Om mig:

Jeg er nyvalgt for de konservative, gift (med en mand) og har to døtre.

I mit civile job arbejder jeg som chefkonsulent og har gennem hele min professionelle karriere arbejdet inden for forskning og uddannelse på uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Jeg er ikke ekspert inden for kultur, men en helt almindelig kulturforbruger. Om det er Carmen eller Kandis er underordnet. Kultur er for mig noget, der vækker en følelse, en oplevelse eller en stemning hos modtageren.

Jeg har overtaget klummen her efter Vibeke Gamst og min tilgang er som i Sugar: "Nobody’s perfect, but everybody’s welcome".