Der har i den forgangne weekend været Pride i Aalborg, for at fejre mangfoldigheden i Danmark, ja hele verden. En Pride der i mange lande kan lade sig gøre, men som i mange lande også vil være utopi.
Vi har i Danmark heldigvis et åbent sind for mangfoldigheden, selvom jeg er godt klar over, at der er visse personer i Danmark ikke har samme forståelse for, at vi alle er lige, men jeg skriver i denne klumme mest om de 95% der gør.
Kulturen og historien kan hjælpe os med at forstå historien, og derved hjælpe os med at se, hvilket sted vi kommer fra. En teaterforestilling, en film eller en tv-serie, der viser, hvordan det var engang, kan få os alle til at se. hvor langt vi er kommet.
Tag f.eks. tv-serien ”Mercur”, som jeg i øvrigt mener, er en af de mest oversete serier i Danmark. Serien handler om, for de der ikke har set den, piratradioen i Danmark og dens forsøg på at bryde monopolet. Men en sidehistorie i serien handler om en ung mand, Jan Irsinger, der kommer fra en rig familie. Han er impulsiv, dygtig og homoseksuel.
Serien foregår i 1958-1962, hvor forholdene for homoseksuelle i Danmark bestemt ikke var, som de er i dag. Det skulle foregå i skjul, man fik tæsk af politiet, hvis de opdagede det, og som det gik den kære Jan Irsinger, endte det i alt for mange tilfælde med selvmord.
I 1950’erne var det den almindelige opfattelse, at homoseksualitet var et problem/sygdom, som kunne kureres. Danmark fik i 1961 en af de mest vanvittige love i nyere tid, § 225, stk. 4. Jeg garanterer, at de fleste i LGBT+-miljøet ved, hvad det står for, og I, der ikke gør, burde læse op på det.
Personligt har jeg brugt de serier, som viser disse problematikker, for min egen søn, så han forstår, hvordan tingene har været i Danmark, og dermed giver ham respekt og forståelse, så han ikke bliver en del af de 5%, der ikke omfavner mangfoldigheden.
Tv-serien, og derved en del af kulturen, brugte jeg her til at komme ind på et emne, der viser, hvor vi var for 60 år siden, og hvor langt vi er kommet i dag. Det mener jeg, at Kulturen kan og skal bidrage med.
Skal vi så slette vores historie og kulturmindesmærker? NEJ, vi skal bestemt ikke fjerne mindesmærker og statuer, fordi de dengang ikke opførte sig, som man skal i dag i dagens Danmark. De levede i en anden tid, og var en del af det Danmark, der har formet landet til det, det er i dag. Vi skal i stedet for bruge disse ”fortidens monumenter” til at starte en samtale om, hvor langt vi er kommet i Danmark, i forhold til at omfavne mangfoldigheden.
Er jeg den klassiske mangfoldighedsrepræsentant? Bestemt ikke.
Jeg forstår f.ex ikke hvorfor vi skal have unisextoiletter. Det er kun blevet dårligere for alle. Mænd skal stå i længere kø, og kvinderne har fået mændenes ulækre toiletter.
De, der kender mig, har jeg også flere gange sagt, at der kun er to køn, i hvert fald fysiologisk. Med og Uden tap, Dette er sagt med et glimt i øjet, da jeg anerkender, at de, der ikke befinder sig godt i deres egen krop, skal kunne finde sig selv i et fællesskab.
Jeg hylder Pride i Aalborg, og den kulturinstitution den er. Den skal minde os om, at vi er kommet langt, og vi skal blive ved med at udbrede budskabet om, at vi alle er født lige. Dette skal vi huske på, også når det handler om andre minoriteter.