NU!!! åbner det - tør du?

- Jeg har det som en økologisk ko, der slippes ud på græs for første gang i år. Det udsagn har jeg efterhånden hørt masser af gange de seneste par uger. Især blandt kulturfolk som nu står over for den forkætrede og savnede genåbning. Jeg har det på præcis samme måde. Lad mig komme på græs, i teater, på museum, til koncert, i biografen. Så skal I se mig danse. Fem måneder har været lang tid. Og det har været en tid spækket med paradokser. I månedsvis har jeg måttet se kunst på gallerier, men ikke på museer. Jeg har måttet gå på Dronninglund Kunstcenter, men ikke på Kunstetagerne i Hobro. Sidstnævnte er nemlig et bibliotek. Gymnasie-elever har modtaget fjernundervisning, mens de sidder sammen på café - for de må ikke mødes på skolerne. Jagter man paradokser i corona-bekæmpelsen, så har man det let. De står nærmest i kø. De svære valg Når man så er færdig med at grine ad paradokserne, så må man - jeg i hvert fald - konstatere, at der også er en vis fornuft der. For myndighederne ser på et...