Kulturens bordopdækning kan mere end kniv og gaffel

Når jeg dækker bordet derhjemme, sættes tallerkenen mellem kniven til højre og gaflen til venstre. Glasset står til højrehånden og dækkeservietten er den samme gamle bambusmåtte, jeg har brugt de seneste fire år. Hvad jeg sætter på tallerkenen, er jeg glad for at eksperimentere med. Skal vi have amerikanske pandekager eller kinesiske risretter? Det hele kan komme på den hvidglaserede porcelænscirkel. Og både Sake og Pepsi Max flyder fint fra glasset. Men hvorfor er rammerne så statiske, når det, der indtager scenen, kan være så fantasifuldt?

Den samme problemstilling gør sig gældende, når vi snakker kulturoplevelser. Skal kulturen altid spises med kniv og gaffel? Hvad hvis der kommer spisepinde og drikkehorn på bordet i stedet? Kulturen er en oplevelse – på flere parametre – og os, der er i oplevelsesindustrien, har til formål at skabe oplevelsen, mindet, og det vi som gæster ser tilbage på med et smil på læben. Koncerterne er en oplevelse, der ikke radikalt har ændret sig. Vi har nye teknologier indenfor lys og lyd. Vi har nye sceneopstillinger og kan sikkert håndtere flere gæster. Scenerammen har altså udviklet sig, men rammen om publikum og publikumsoplevelsen er bundet fast til scenen Det er vel muligt at tage publikumsoplevelsen videre fra at sidde i nogle bløde stole, danse på ølklistret gulv eller nedtrådt græs?

Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken

Indenfor billedkunsten ser man i større grad en nytænkning af omgivelserne – og her hjælper kunsten også sig selv ved at trække omgivelserne med ind gennem billeder og skulpturer. Men scenekunsten har til tider svært ved at hjælpe sig selv. Foredrag og koncerter sker fra scenekanten, møder og kongresser har ofte fastlagte regelsæt – skrevne eller uskrevne.

Mange af disse oplevelser har ikke udviklet sig synderligt i publikumsøjemed – hvis vi ser bort fra den digitaliserede og virtuelle udvikling under Covid-19. Udviklingen har ganske enkelt ikke været nødvendig, for det fungerer jo! Men bliver det ved med at fungere? Som forbruger har vi fået nye vaner og nye mønstre efter Covid-19. Vi er nok blevet lidt mere kræsne – og dermed klar til en ny måde at opleve på.

Den bedste vej til hjertet går gennem maven

Kulturen er kulturen og vokser sig smuk på egen hånd. Vi behøver altså ikke opfinde nye udtryksmåder – det skal kunstnerne nok klare for os. Men vi skal lægge os i selen, når vi skal servere nye oplevelsesmåder.

I AKKC har vi for nyligt oprettet en eventafdeling. Oprettelsen af afdelingen sker på baggrund af, at vi skal tilbyde vores gæster den bedste oplevelse til enhver tid. Tema-fester, udsmykning, at inkludere kongresdagens program med festaftenens ballade og i det hele taget få trukket en rød tråd mellem det, der er på tallerkenen, og måden vi spiser det på, giver både gæster og arrangører helt nye muligheder.

Områderne vi som gæster bevæger os i, behøver ikke være statiske eller som-vi-plejer. Vi må ikke være bange for at udfordre os selv og vores gæster på normen. De skal nok følge med. For de har hungrende maver på nye oplevelser på nye måder. Så når vi alligevel dækker bordet, så lad os få sat noget farve og fantasi på opdækningen – og lagt den gode bund af minder helt nede i maven.

Topfoto: Bettina Fleron