Vi skal også huske at tænke

Kulturverdenen er ramt af et gigantisk dilemma lige nu: Russerne.

Det startede med, at Netrebko ikke kunne synge i Musikhuset i Aarhus. Det var så også dagen efter invasionen. Og hun ligger jo strengt taget i med den russiske zar, Vladimir den Grusomme. Hun har udtalt støtte til de prorussiske militser i Donbas-regionen. Så det gav god mening. Kort efter opgav Aalborg Symfoniorkester at akkompagnere hende i Hamburg. Det gav også god mening.

Siden handlede det om et russisk balletkompagni, der var på vej rundt til danske provinsbyer med "Svanesøen". Den turne blev ligeledes aflyst, selv om syv af danserne er ukrainere. Det var måske også helt naturligt. Da havde vi jo stadig granatchok.

Kulturministeren forsøger at udrense russere i alle statslige institutioner. Men de private, kommunale med mere, dem kan hun ikke røre.

Heldigvis. For det skal hun ikke. Armslængde, du ved...

Men hun snakker også om de officielle russiske institutioner. Ikke om russeere.

I denne weekend skulle Horsens Kunstmuseum åbne udstilling med tvillingeparret Natalia og Maria Petschatnikovs. De har boet i Berlin i mange år. De har tysk statsborgerskab. Men de har også russisk.

Den udstilling er nu i al hast blevet lukket før den åbnede. Går man på museets hjemmeside, eksisterer udstillingen ikke, selv om den rent fysisk breder sig over store dele af museets arealer. Den er nemlig ikke pillet fra hinanden endnu.

Blot det at alle oplysninger om udstillingen er bortcensureret fra museets hjemmeside (jeg kan i hvert fald ikke finde noget, mens jeg skriver disse linjer), giver mindelser om et formørket Putin-land, hvor der også er fuld kontrol med alle oplysninger. Er Horsens lige så formørket som Moskva?

Der er tale om et par kvinder, der ikke har været ofre for Putins årtier-lange misinformation. De ved, hvad der sker i fødelandet. De tager afstand fra det. Men de er russere. Så ud med dem.

Jeg synes, det er på tide, at vi tænker os om. At vi nuancerer vores synspunkter. Det kan godt ske, at Vladimir den Grusomme er en ækel despot. Det kan godt ske, at mange russere støtter ham - fordi de ikke ved bedre, eller fordi de ikke tør andet.

Men der er altså kritiske russere. Især uden for Rusland. Dem skal vi altså høre på. Uanset farven på deres pas. Den kan ganske givet nuancere vores holdninger til Rusland, for de kender argumenterne fra begge sider.

Vi er nødt til at se i øjnene, at det ikke er alle russere, der er onde. Vi er også nødt til at erkende, at døde russere ikke har en skid med denne krig at gøre: Tolstoj, Tjekhov, Prokofiev, Stravinskij, Solsjenitsyn - ja listen er lang.

Vi boykotter jo heller ikke Beethoven, fordi tyskerne senere fik en Hitler.

Når Aalborg Teater vælger ikke at spille Anton Tjekhovs "Ivanov" som åbningsforestilling i den kommende sæson, så er det ikke i protest med Tjekhov. Så er det fordi man har hyret en russer ind som instruktør. Altså en russer, der rent faktisk bor i Rusland. Vi kender ikke rationalet bag den beslutning, og instruktøren, Yuri Butusov, har ikke oplyst, om han støtter den ene part eller den anden.

Jeg synes, det er fair, at vi har trukket vindebroen op over voldgraven og holder russerne hjemme hos sig selv.

Men for kunstnere, der bor i Vesten, og som blot har det problem, at der er i besiddelse af et russisk pas, skal vi nok tænke os om en ekstra gang.

Vi skal ikke som lemminger løbe i voldgraven, fordi Vladimir den Grusomme er et ækelt svin.  I disse dage er det om muligt endnu vigtigere, at vi reflekterer over verden.

Jeg er for eksempel heller ikke i tvivl om, at Ukraine vinder Det Europæiske Melodi Grandprix til maj.

Hvis de kan deltage.

Sker det, er det jo ikke fordi den bedste melodi vinder. Det sker i sympati. På samme måde som Ukraine vandt for seks år siden - med Krim in mente.

Måtte det ske, må vi håbe, at den russiske despot ikke har fået  omdøbt Kyiv til Putingrad til den tid.

Sker det modsatte - det vi alle drømmer om - at russerne taber eller blot mister grebet om invasionen, rejser det et nyt spørgsmål: Hvor længe skal vi hade russerne?

Naturligvis skal vi ikke hade alle russere over en kam, for russerne er jo blot dumme. Dumme kan læses i to betydninger: Som i et dumt svin - eller som uvidende. Flertallet tilhører ganske givet den sidste gruppe.

Og hvis barmhjertige mennesker giver Putin Novichok - altså den der nervemedicin man bruger til snigmord på de kanter - hvornår må vi så begynde at omgås russere igen?

Det er dælme en svær verden, vi lever i. Det er svært at træffe de rigtige beslutninger. Så derfor er det vigtigt, at vi ikke dummer os, eller er lige så dumme som vores modstandere.

Foto over artiklen: Lars Mørch